Mystik om nyt Linie 3-show

Preben Kristensen lover et nyt Linie 3-show til næste år. Men Anders Bircow er tilsyneladende ikke enig i de fremtidsplaner

Preben Kristensen lægger ikke skjul på, at han slet ikke er færdig med at optræde sammen med sine to kompagnoner Thomas Eje og Anders Bircow. 

Det fortæller han i en artikel til Se og Hør.

- Vi lavede sidste år en julekoncert, og vi vil føre den tradition videre. Vi kan ikke nå det i år, men næste år gør vi det. Jeg er bestemt ikke træt af Linie 3.

Han tilføjer, at gruppen snart vil afsløre deres helt specifikke planer.

Har skrevet forkert
Men der er ikke helt enighed om den lille trios fremtidsplaner, da Ekstra Bladet kom i kontakt med Anders Bircow.

'Det er nok Se og Hør, der har skrevet forkert', lyder det fra den kendte komiker i en sms.

Se også: Linie 3: Nu stopper I!

Intet tyder dog på, at Preben Kristensen har den holdning. Han udtrykker nemlig også følgende til Her & Nu:

- Ja, der sker noget. I det nye år skal vi i gang med at skabe et nyt show med henblik på en kommende turné. I gamle dage var jeg lidt betænkelig ved, at der skulle gå 'trædemølle' i den med for meget Linie 3-optræden. Men det har vist sig, at det godt kan kombineres med andre spændende opgaver.

Se også: Preben Kristensen taler ud: Berømmelsen gav mig angst

Sidst, Linie 3 lavede et show, var for seks år siden i 2012, hvor der siden kun har været et enkelt juleshow i 2017.

Ekstra Bladet har forsøgt at få fat i Thomas Eje og Linie 3's bureau, Agenzy, uden held.

123 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere