Annoncørbetalt - Viaplay

Nicolaj Kopernikus: Uhørt opførsel i ny dansk serie

Gangsterbosser, skruppelløse advokater og masser af spænding i ny dansk thriller-serie

Nicolaj Kopernikus i rollen som den skruppelløse advokat Svend Erik Wisén i Advokaten. Foto fra serien
Nicolaj Kopernikus i rollen som den skruppelløse advokat Svend Erik Wisén i Advokaten. Foto fra serien
Advertisement

- Det er jo uhørt!

Sådan siger Nicolaj Kopernikus om sin opførsel som den skruppelløse advokat Svend Erik Wisén i den nye store serie Advokaten, der har premiere på TV3 og Viaplay den 28. februar.

- MIn karakter er jo ikke helt rask, og hans opførsel er bestemt ikke tillidsskabende. Men det var også det, jeg tændte på ved rollen. Svend Erik er humørsyg og enormt poleret på overfladen samtidigt med, at han lever et dobbeltliv og har hemmeligheder, der ikke kan tåle at komme frem i lyset. Som skuespiller giver det mig virkeligt noget at arbejde med, det giver en masse dynamik til karakteren, forklarer 50-årige Nicolaj Kopernikus.

Nicolaj Kopernikus forsøger i rollen som Svend Erik Wisén at overtale til unge advokat Frank (Alexander Karim) til at arbejde i sit firma. Foto fra serien
Nicolaj Kopernikus forsøger i rollen som Svend Erik Wisén at overtale til unge advokat Frank (Alexander Karim) til at arbejde i sit firma. Foto fra serien

Overlagt mord
Mens den type opførsel netop er uhørt, er det med til at drive seriens svenske hovedrolle - karakteren Frank (Alexander Karim) - frem i historien og sætte ham på sporet af gangsterbossen Thomas Waldman spillet af Thomas Bo Larsen.

Seriens omdrejningspunkt er nemlig den succesfulde forsvarsadvokat Frank Nordling, der som barn mister sine forældre i en bileksplosion. Han finder dog ud af, at det slet ikke var en tilfældig ulykke, som forårsagede forældrenes død.

Det var derimod overlagt mord, og i jagten på sine forældres morder trækkes Nordling ind i et livsfarligt dobbeltspil i Københavns kriminelle underverden styret af gangsterbossen Thomas Waldman med den skruppelløse advokat Svend Erik Wisén (Nicolaj Kopernikus) ved sin side.

Hård negl
I Advokaten er Nicolaj Kopernikus' karakter Svend Erik Wisén chef i et advokatfirma og ekstremt barsk over sine nye ansatte: Han giver dem en uge til at bevise, hvad de kan, uden ellers at give dem yderlige besked om, hvad de skal gå i gang med. Ellers er det ud.

I sin research til rollen har Nicolaj Kopernikus bl.a. ladet sig inspirere af egne oplevelser med humørsyge mennesker samt set flere advokatserier.

- Jeg har altid været fascineret af advokaters evne til at lægge følelserne til side til fordel for de juridiske principper. Det handler ikke om, hvorvidt en klient er skyldig eller ej, det handler om jura og hvad, der kan bevises, siger han.

Du kan se trailer for Advokaten her. Artiklen fortsætter under videoen.


I sin rolle har Nicolaj Kopernikus tætte forbindelser til den kriminelle Københavnske underverden -  en lyssky og barsk verden, der i et vist omfang findes i virkeligheden.

- Det synes jeg er møghamrende ubehageligt at tænke på. Heldigvis er vi ret gode til at bekæmpe den slags i Danmark, og jo mindre korruption, der er i et land, des mindre af den slags kriminalitet, tror jeg, man ser. Man er nødt til at kunne stole på, at advokater, politi og politikere udfører deres arbejde efter bogen, siger Nicolaj Kopernikus.

Nicolai Kopernikus' karakter Svend Erik Wisén er glat som en ål og ulasteligt klædt i Advokaten. Foto fra serien
Nicolai Kopernikus' karakter Svend Erik Wisén er glat som en ål og ulasteligt klædt i Advokaten. Foto fra serien

Skurk eller helt?
Nicolaj Kopernikus har tidligere haft rollen som skurk, da han i rollen som Vagn i Forbrydelsen stod bag mordet på Nanna Birk Larsen. Men de fleste husker ham nok fra sjove roller som i de tre Klassefesten-film. Selv har han ikke nogen præference til, om han spiller skurk, sjov fyr eller helt.

- Jeg foretrækker, at der er en variation i rollerne, og det har der heldigvis også været gennem min karriere. Men det vigtigste for mig er, at de roller, jeg spiller, har indflydelse på historien. Så giver rollen mening, og det betyder mere, end om rollen er stor eller lille, forklarer han.

I Advokaten, der er efter idé af Hans Rosenfeldt (Broen), Jens Lapidus (Snabba Cash) og Michael Hjort (ALEX), er Nicolaj Kompernikus' rolle stor og absolut vigtig for historien.

Det er nemlig via ham, at seriens svenske hovedrolle kommer tæt på gangsterbossen Thomas Waldman i jagten på sine forældres mordere.

Artiklen er sponseret af Viaplay, der sætter fokus på, at deres nye serie, Advokaten, har premiere den 28. februar på TV3 og Viaplay

Mest læste i flash!
Hent flere