Roskildes stripper-rapper: Jeg er bare ved at blive fed

- Jeg er bare ved at blive fed, oplyser den hudløst ærlige stjernerapper Cardi B

Rap-kometen fra New York rammer Roskilde til sommer. Foto: AP
Rap-kometen fra New York rammer Roskilde til sommer. Foto: AP

Cardi B's debutsingle 'Bodak Yellow' strøg helt til tops på den amerikanske 'Billboard Hot 100'-hitliste. Foto: All Over DK MusikNYT - 30. jan. 2018 - kl. 11:59 Tidligere stripper bliver topnavn på Roskilde

Den 25-årige rapper Cardi B fra Bronx i New York, der er topnavn på sommerens Roskilde Festival, må jævnligt svare på spørgsmål om, hvorvidt hun er gravid.

Cardi B er kendt for sin hudløst ærlige stil på de sociale medier. Foto: All Over
Cardi B er kendt for sin hudløst ærlige stil på de sociale medier. Foto: All Over
 

Senest blev hun spurgt på Instagram, da hun lagde en dansevideo op på det sociale medie. Her ville en af hendes flere end 14 millioner følgere vide, om hun var i lykkelige omstændigheder, hvortil Cardi B svarede:

- Nej, kælling. Jeg er bare ved at blive fed. Lad mig være fed i fred.

I et interview med E! News i forbindelse med dette års Grammy Awards afslørede hun, at det er et spørgsmål, hun ofte blive stillet, men som hun ikke gider beklage sig over.

- Hvis folk gerne vil vide det, så kan de bare spørge. Jeg skal nok svare, sagde hun.

Hun fortæller dog også, at hun er ved at være så træt af at læse sladder om sig selv, at hun prøver at holde sig fra sladder-hjemmesider. Det skriver E! News.

 

Cardi B er - udover at være en yderst populær profil på de sociale medier, hvor hun blandt andet kan blære sig med 14,4 millioner følgere på Instagram - kendt for hits som 'Bodak Yellow' og 'Finesse'.

Sidstnævnte i selskab med Bruno Mars, der også er at finde på Roskilde Festivals plakat.

Hun er den første kvindelige rapper i 19 år, der har nået toppen af den amerikanske hitliste, og den første rapper nogensinde, der har haft  tre numre på top 10 på én gang - vel at mærke inden, at hun har haft tid til at udgive debutalbummet, der udkommer senere i 2018.