Ryge-haderen Falktoft: Blev betalt af tobaksindustrien

Radioværten beskylder tobaksproducenter for at sælge deres sjæl for penge, men han arbejdede selv for British American Tobacco i 2016

Peter Falktoft blev hyret af British American Tobacco. Foto: Tariq Mikkel Khan
Peter Falktoft blev hyret af British American Tobacco. Foto: Tariq Mikkel Khan

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Peter Falktoft står bag den populær anti-ryger-podcast på P1 'Danmarks Dræber #1'. Her kalder han blandt andet tobaksindustrien for 'James Bond-skurke', der er villige til at sælge deres sjæl.

I den forbindelse skrev han på Twitter: 'Jeg hader rygning', og han har udtalt, at 'jeg ville ikke kunne sove om natten, hvis det var mig, der solgte det produkt'.

Men Peter Falktoft har selv tjent penge på tobaksindustrien.

Det bekræfter British American Tobacco over for Radio24syv

Peter Falktoft var i 2016 hyret som konferencier ved et arrangement i forbindelse med lanceringen af cigaretmærket King’s Pocket Click i 2016.

Arrangementet foregik på natklubben Sigurdsgade 39 og var et event for forhandlere og medarbejdere i British American Tobacco. Ud over Peter Falktoft var Esben Bjerre også konferencier ved festen, skriver Radio24syv.

Camilla Kragh deltog i arrangementet og beskriver, hvordan der var gratis cigaretter og fri bar, mens Peter Falktoft og Esben Bjerre stod for underholdningen på scenen.

- Pointen med arrangementet var at lancere de her nye, tyndere cigaretter for forhandlerne og holde en fest, siger Camilla Kragh til Radio24syv.

Det vides ikke, hvor meget Peter Falktoft har fået for jobbet som konferencier. Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra Peter Falktoft, men han er ikke vendt tilbage.

  Se også: Esben Bjerre i hårdt angreb på Noma: - Hvem fanden tror han, han er?

270 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere