Sofie Linde dybt berørt af dokumentar: - Det er skrækkeligt

Tv-værten fik pludselig travlt med at finde en ny vuggestue til datteren

- Skrækkeligt, siger Sofie Linde om sin trang til at besøge vuggestuen på skæve tidspunkter, efter hun har set dokumentaren.

Den rystende TV2-dokumentar 'Daginstitutioner bag facaden', som blev vist under folketingsvalget i år, kom uhyggeligt tæt på 'X Factor'-værtens eget liv.

Datteren, Trine Linde Ingversen, fik nemlig plads i en af de institutioner, der var med i dokumentaren på TV2.

Sofie Linde startede karrieren hos DR som vært på 'Sommer Summarum'. Foto: Jonas Olufson
Sofie Linde startede karrieren hos DR som vært på 'Sommer Summarum'. Foto: Jonas Olufson

Se også: Sofie Lindes side-gesjæft: Man skal tage chancer

- Dokumentaren rørte mig helt vildt meget, fordi min datter fik tilbudt plads i en af de institutioner, fortæller 29-årige  Sofie Linde til Ekstra Bladet og uddyber:

- Hvis vi var kommet så langt, ville jeg da håbe på, at man havde en mavefornemmelse der sagde, at der var 'bad vibes', fortæller hun.

Særligt det øjeblik i dokumentaren, hvor en far fortæller personalet, at de bare kan ringe, hvis datteren bliver ked af det, gjorde stort indtryk på Sofie Linde.

- Pigen er så ulykkelig, og så fortæller pædagogen, at de har bare haft en så god dag. Jamen, så kan man da ikke stole på nogen, siger hun.

Dokumentaren har derfor efterladt en usikkerhed i hendes moderlige instinkt.

- Jeg stoler på min datters pædagoger, men jeg har også taget mig selv i at komme forbi på skæve tidspunkter for at tjekke, hvordan hun har det. Det er jo skrækkeligt, men det har jeg gjort, indrømmer hun.

Se også: Kristian dagen derpå: Havnede ikke i hegnet

Sofie Linde med sin mand, Joakim Ingversen, til Zulu Awards 2019. De to bedste venner endte med at falde for hinanden og blev gift i 2017. Foto: Mogens Flindt
Sofie Linde med sin mand, Joakim Ingversen, til Zulu Awards 2019. De to bedste venner endte med at falde for hinanden og blev gift i 2017. Foto: Mogens Flindt

Sofie Linde fik sin datter med manden, 32-årige Joakim Ingversen, der arbejder som vært på DR1. Således kom Trine Linde Ingversen til verden i februar 2018.

I juni samme år flyttede det populære tv-par fra deres herskabslejlighed på Østerbro til et hus på Strandvejen i Klampenborg. Her fik de efter ti måneder som forældre tilbudt en vuggestueplads til deres lille guldklump.

- Den børnehave, vi drømte om, hun skulle gå i, åbnede pludselig op for en vuggestueplads, og vi skulle jo arbejde. Nu går hun det svedigeste sted, hvor hun har de sødeste pædagoger, så jeg har meget ro i maven, fortæller Sofie Linde.

I dag er hun glad for, at datteren ikke endte ud i en af de ulykkelige situationer, som dokumentaren afslørede.

- Trine er så glad for sin vuggestue. Det kender jeg mit barn godt nok til at vide, fortæller hun.

Sofie Linde skal være vært på 'X Factor' på TV2 sammen med programmets dommere, som er Thomas Blachman, Lars Ankerstjerne Christensen og sangeren Nanna Øland Fabricius.

Programmet bliver sendt i begyndelsen af 2020.

 

Sofie Linde samt 'X Factor's dommere, Nanna Øland Fabricius og Lars Ankerstjerne Christensen og Thomas Blachman. Foto: Jonas Olufson
Sofie Linde samt 'X Factor's dommere, Nanna Øland Fabricius og Lars Ankerstjerne Christensen og Thomas Blachman. Foto: Jonas Olufson

Se også: Tv-vært afslører: Ramt af ensomhed

101 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere