Stine Bramsen aflyste koncert: Søn indlagt på intensiv efter fald fra vindue

Sangerindens søn på halvandet år faldt ud af vindue kort før koncert i går

Alle forældre frygter at få en besked, som Stine Bramsen fik i går. (Arkivfoto: Mogens Flindt)
Alle forældre frygter at få en besked, som Stine Bramsen fik i går. (Arkivfoto: Mogens Flindt)

Stine Bramsen skulle i går have optrådt på Open Air i Svendborg, men få minutter før koncerten skulle gå i gang, måtte den aflyses.

Den smukke sangerinde skulle have været gået på scenen klokken 18 sammen med sit band som et af hovednavnene på Open Air Høje Bøge, men Stine Bramsen fik en alarmerende besked bag scenen i minutterne inden.

Fald fra 1. sal
Hendes søn Alfred på et år og otte måneder, som var med i Svendborg, var faldet ud af et vindue fra 1. sals højde. Den talentfulde 29-årige sangerinde og sangskriver, der har en fortid som forsanger i popgruppen Alphabeat, hastede naturligvis til sin søns side sammen med sin mand, Kasper Adsbøl. Sønnen blev indlagt på intensiv afdelingen og er fortsat indlagt på Odense Universitetshospital.

- På vegne af Stine Bramsen skal jeg først og fremmest takke for de varme tanker fra svendborgenserne og samtidig beklage over for de skuffede fans, at hun kort før showstart måtte aflyse koncerten på Høje Bøge Stadion i går aftes, skriver hendes agent og direktør for Copenhagen Records, Torben Ravn efter aftale med Stine Bramsen i en mail til Ekstra Bladet og fortsætter:

En alvorlig faldulykke
- Jeg kan samtidig bekræfte, at Stines søn var involveret i en alvorlig faldulykke og akut måtte indlægges. Drengens tilstand er nu stabil, men lægerne holder ham indtil videre fortsat under observation, siger Torben Ravn, der altså bekræfter hændelsen med sangerindens tilladelse men beder om forståelse fra offentligheden herefter.

- Vi beder jer respektere privatlivets fred og lade Stine Bramsen og hendes familie få fred og ro til at bearbejde den voldsomme oplevelse, skriver Torben Ravn.

Se også: Dansk sangerinde: Jeg er konstant bekymret

Stine Bramsen og hendes mand Kasper Adsbøl til bal på slottet i år. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Stine Bramsen og hendes mand Kasper Adsbøl til bal på slottet i år. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Publikum får mulighed for at se Stine Bramsen feat. Nabiha, når de to sangerinder skal optræde til sommerens Grøn Koncerter, og Stine Bramsen er også på plakaten til Jelling Musikfestival på lørdag.

- Indtil videre er der ingen planer om at aflyse kommende job, fortæller Torben Ravn.

1 af 2 (Foto: Mogens Flindt)
2 af 2 Alle forældre frygter at få en besked, som Stine Bramsen fik i går. (Arkivfoto: Mogens Flindt)
Mest læste i flash!