Suzanne om Olivers narko-sag: Den må han selv klare

Oliver Bjerrehuus' mor vil ikke blande sig i sagen om sønnens narkokørsel

Mor og søn (Foto: Polfoto)
Mor og søn (Foto: Polfoto)

Suzanne Bjerrehuus er kendt for sine skarpe holdninger og rapkæftede attitude. Men debattøren og forfatteren er anderledes fåmælt, når det kommer til sagen om sønnen Olivers narkokørsel.   

Se også: Oliver i retten for narko-kørsel

- Han er en voksen mand. Den må han selv klare, lyder det kort fra Suzanne Bjerrehuus, som ikke ønsker at kommentere sagen yderligere.

Tidligt om morgenen den 6. februar i år blev Oliver Bjerrehuus stoppet i sin bil på Nørrebro i København. Ifølge anklageskriftet var den tidligere model påvirket af kokain og er nu tiltalt for at have kørt bil i narkopåvirket tilstand.

Den 2. november skal den 40-årige familiefar til tre i retten, hvor anklagemyndigheden kræver, at han frakendes retten til at køre bil og idømmes en bøde.

Se også: Suzannes model-søn også overfaldet: Jeg ved, hvordan Dan har det

Suzanne Bjerrehuus har tidligere givet udtryk for, at hun har en ganske afslappet holdning til det hvide rusmiddel.

- Slap dog af. Det er jo bare coke. Jeg ved godt, at det er forbudt, men det er helt ude af proportioner, at pæne mennesker skal skræmmes fra vid og sans. Selvfølgelig er det skadeligt at tage coke, men vi hjælper ikke folk, der har et misbrug, ved at gøre dem kriminelle, sagde hun til BT sidste år efter at politiet satte jagten ind på de såkaldt hvide bude, som leverer kokain til folk per sms-ordre, og deres kunder.

Se også: Suzanne Bjerrehuus bryder sammen

Oliver Bjerrehuus er ikke vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendelser.

7 kommentarer
Vis kommentarer