TV-vært fik mystisk afbud fra Trump

Præsidentkandidaten Donald Trump brændte den kendte talkshowvært Jimmy Kimmel af.

Jimmy Kimmel tog selvfølgelig pis på Donald Trump, efter at den republikanske præsidentkandidat havde meldt afbud til hans talkshow.(Foto: AP)
Jimmy Kimmel tog selvfølgelig pis på Donald Trump, efter at den republikanske præsidentkandidat havde meldt afbud til hans talkshow.(Foto: AP)

Tirsdag skulle Donald Trump, som i øjeblikket kæmper for at blive republikanernes præsidentkandidat, være gæst i det populære talkshow med Jimmy Kimmel. Men den 69-årige forretningsmand meldte afbud mandag aften, og talkshowværten var ikke helt klar over hvorfor.

- Hans folk ringede i går aftes og aflyste. De var meget kryptiske omkring hvorfor han måtte aflyse. De sagde, at han havde en stor politisk forpligtelse, sagde Jimmy Kimmel ifølge The Hollywood Reporter i showet tirsdag.

- Jeg er ved at dø af spænding over, hvad hans store politiske forpligtelse var. Normalt betyder det, at han skal på CNN og kalde nogen for en idiot eller sådan noget, jokede den 47-årige tv-vært.

Billeder fra nedstyrtningsstedet (Foto: AP) Krig & katastrofer - 15. okt. 2015 - kl. 19:41 Trump: Putin er uskyldig i nedskydning af MH17

Slap for at bygge mur i tv-studiet
Der blev altså ikke sparet på vittighederne på Donald Trumps bekostning efter hans afbud i sidste øjeblik. Jimmy Kimmel sagde i sjov, at det havde sparet dem for at bygge en mur omkring en af showets medvirkende, Guillermo, som er latinamerikaner. Donald Trump har nemlig tidligere gjort sig uheldigt bemærket med en række radikale udtalelser om mexicanske immigranter.

- Men han ville gerne have at jeg videregav beskeden, at hvis han havde været her i dag, så ville det have været virkelig godt, sagde Jimmy Kimmel ifølge The Hollywood Reporter.

Se også: Donald Trump går i kødet på 'Danmarkselskeren'

0 kommentarer
Vis kommentarer