Det så du ikke på tv: Så galt gik det for Shanne

Man så, hun havde det skidt på tv, men ikke hvor slemt det virkelig stod til

Shanne er færdig i 'Paradise Hotel'. Foto: ANTHON UNGER
Shanne er færdig i 'Paradise Hotel'. Foto: ANTHON UNGER

’Paradise Hotel’ har mistet sin første deltager, efter Christian valgte Simone over sin egen partner Shanne.

Dermed måtte hun ikke blot lide den tort at blive svigtet af sin egen partner. Hun blev også den allerførste til at booke en flybillet hjem til Danmark.

Det er derfor også en alt andet end glad Shanne, som Ekstra Bladet får i røret.

- Jeg har det super nederen over det. Det er altid nederen at være den første, og jeg ville ønske, det ikke havde været mig, siger Shanne Vega.

Paradise Hotel - 27. feb. 2017 - kl. 17:30 'Paradise'-vindere afslører: Sådan spildte vi den store gevinst

I programmet ser man, at hun ligger på sengen og har det dårligt. Men faktisk havde hun det langt værre, end det fremgår på tv. Hun fortæller, at produktionsholdet måtte tilkalde en sygeplejerske, fordi hun var helt rundt på gulvet.

- Jeg tror, jeg fik solstik. Jeg havde kvalme, kastede op og kunne ikke stå på mine ben, så derfor fandt de en sygeplejerske. Jeg skulle først tage nogle piller, og da de ikke virkede, ville de give mig en indsprøjtning. Jeg turde egentlig ikke, men så fik jeg det værre og værre og sagde så ok, så jeg kunne kæmpe mig igennem parceremonien, siger hun og ærgrer sig.

- Jeg har det så nederen over, at jeg blev syg. Det fuckede det hele op. Hvis jeg ikke var blevet syg, ville jeg måske have vidst, hvad der foregik og haft mulighed for at få et overblik. I stedet lå jeg bare inde i sengen uden mulighed for at kæmpe for mig selv.

Christian valgte Simone frem for Shanne efter ønske fra resten af gruppen. Foto: ANTHON UNGER
Christian valgte Simone frem for Shanne efter ønske fra resten af gruppen. Foto: ANTHON UNGER
 

Da Philip May leverede varen, da han ankom på den røde løber. Det gik så udover kvinden her. Foto: ANTHON UNGER Paradise Hotel - 27. feb. 2017 - kl. 19:33 'Paradise Hotel's største brandert: - Manden er en legende

Det var nemlig en fælles beslutning fra resten af gruppens side, at Christian skulle fravælge Shanne til fordel for Simone. Orkestreret af pigerne i gruppen. Dermed måtte Shanne konstatere, at hun var blevet dolket i ryggen af sine egne.

- Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke valgte mig en ordentlig partner. Det fortryder jeg ret meget. Jeg ville ønske, at jeg havde valgt Lenny. Men da jeg så ham til at starte med, troede jeg ikke, at vi ville komme godt ud af det med hinanden. Det var helt forkert tænkt af mig, Han sagde også bagefter, at jeg skulle have stillet mig ved ham til parceremonien, siger hun.

Alt i alt er hun dog glad for sit ophold på hotellet, selvom hun undrer sig lidt over måden, det er klippet sammen på. Hun føler sig klippet som den søde, naive pige, og det er eksempelvis udeladt, at hun twerkede på livet løs og gav den gas til den første fest.

Se også: Sexdebut i Paradise: Min mor bliver skuffet

Den største undren er dog næsten-trekanten mellem Boris, Simone og Caroline, der udviklede sig anderledes, end man så på fjernsyn.

- Det er underligt, de ikke har vist det, men da Caroline, Boris og Simone er ved at lave en trekant, kommer mig og Christian ind på værelset, og der bliver råbt på femkant. Christian begynder at kysse med Caroline, men det kunne jeg ikke overskue. Christian er ikke rigtig min type, og Boris var Simones fyr, så jeg lå bare der og tænkte fedt, siger hun med tydelig sarkasme i stemmen.

Det blev altså ikke til mere end en enkelt parceremoni for Shanne Vega. Hvordan resten af hotellets deltagere klarer sig, kan ses tirsdag til torsdag på TV3.

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere