Droppet for tv-program

Den nye paradiso Christoffer mistede en flamme til et tv-program

En smuttur til Mexico kan for nogle være med attraktiv end kærligheden. Video: Philip Davali

I begyndelsen af det nye år skydes endnu en sæson af Paradise Hotel i gang.

I tv-programmet, der optages på et luksushotel ved den mexicanske stillehavskyst, gør én særlig regel sig gældende for alle hotellets gæster: Det er strengt forbudt at have en kæreste, når man tjekker ind.

Den regel endte med at koste 24-årige Christoffer, der er en del af startcastet, en romance.

Tilbage i 2013 havde han en flirt med Laura Elley Roebel fra Paradise Hotel sæson 10, som tjekkede ind på hotellet med sin tvillingebror. Hun blev særlig kendt for at smide sin egen bror ud efter blot fire dage.

- Jeg har ikke været sammen med nogen paradisoer, efter de har været med, men Laura Roebel er jeg vokset op med, da vi var helt små, fortalte han.

- Super dejlig pige, men vi nåede lige at være sammen, og så sagde hun: 'Jeg skal til Mexico', hvilket jeg blev lidt paf over. Det blev jeg lidt ked af, lød det ærligt.

Adrianna: Ikke endnu
Christoffer bevægede sig ind i rampelyset for første gang med 23-årige Adrianna Wozniak, der endnu ikke har krydset klinger med en paradiso.

- Nej, det har jeg ikke. Endnu. Eller. Nej, det har jeg ikke, var hendes kryptiske svar.

- Er der nogen i kikkerten da?

- Det må tiden vise. Altså jeg er meget kræsen, så vi må se, hvad der sker.

- Jeg var på grænsen til at kede mig selv ihjel, fortalte Adrianna blandt andet som en af årsagerne, til at hun meldte sig til Paradise Hotel. Video: Philip Davali

Øverst i artiklen kan du se det fulde interview med de nybagte paradisoer.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere