Paradise-Caroline: Jeg har jo bare selvironi

Den 18-årige Paradise-deltager Caroline bragt sig selv i nogle uheldige situationer med klassiske sprogblomster og pinlige kommentarer. I klippet fortæller hun, om det er et bevidst træk at sige mindre begavede ting på tv

Det allerførste afsnit af den nyeste sæson Paradise Hotel sendes mandag aften, men allerede før premieren på tv har den unge Caroline gjort sig bemærket med sine kommentarer. Se Caroline fortælle om sine sprog-bommerter i klippet øverst i artiklen

Nogle af hotellets drenge har allerede fra de første timer i Mexico sat sig for at teste hendes engelsk-kunskaber, og det går ikke helt så glat for den unge paradiso, når hun skal oversætte danske ord til engelsk eller forklare hvilket hav, de kan se fra hotellets balkon.


Caroline får allerede fra første færd de andre deltagere til at grine med sine pinlige kommentarer

Spil for galleriet?
Men ifølge Caroline selv, er der ind imellem også lagt lidt ekstra til, når det gælder de kiksede udmeldinger.

- Jeg har jo også en masse selvironi, så selvfølgelig er jeg nogle gange godt klar over, at jeg siger nogle lidt dumme ting, men det betyder ikke, at jeg er dum, fortæller den 18-årige paradiso.


Caroline fortalte Ekstra Bladet om sin frygt for at komme til at sige dumme ting på hotellet, da vi mødte hende på den røde løber torsdag aften. 

Det kan ikke stoppe os
Som deltagere i den tolvte sæson af det populære program, er man godt klar over, at klipning og kontekst kan have betydning for den måde, man opfattes på.

- Selvfølgelig er der nogle, der har sagt eller gjort dumme ting, men det er ikke noget, der skal stoppe mig i at få de her oplevelser, fortæller Jonas fra Paradise Hotel til Ekstra Bladet.

13 kommentarer
Vis kommentarer