Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Philip vandt 'Mr. Paradise': Måtte ikke få pokalen med hjem

Hele ugen har fyrene inde på 'Paradise Hotel' kæmpet om at vinde titlen som 'Mr. Paradise'. Og det blev altså Philip, der løb med sejren og fik det store trofæ

Philip blev den heldige vinder af 'Mr. Paradise' i denne sæson. Foto: Anthon Unger
Philip blev den heldige vinder af 'Mr. Paradise' i denne sæson. Foto: Anthon Unger

Nøgne og svedige kroppe, spændte muskler og (muligvis) sand mellem ballerne. Det er noget af det, som seerne herhjemme har fået lov at se i denne uges afsnit af 'Paradise Hotel'.

Det lyder måske ikke synderligt usædvanligt, når man ved, at der er tale om 'Paradise Hotel'.

Alligevel har der været en del mere nøgenhed i denne uge inde på hotellet, blandt fyrene naturligvis. De har nemlig kæmpet om at vinde pigernes hjerter og få dem til at stemme på sig til årets 'Mr. Paradise'-konkurrence.

Se også: Nøgne Paradisoer: Stem på din favorit

Men det var ikke mange af drengene, der kunne hamle op med Philip Mays evner til både at passe børn, holde en fest og vise sine moves på dansegulvet og ned af catwalken. Og derfor løb han med sejren i denne sæson af 'Paradise Hotel'.

Måtte efterlade pokalen
Med æren og titlen som 'Mr. Paradise' følger også en præmie og en stor pokal, naturligvis. Og i programmet ser man da også en sædvanlig glad Philip, der danser med sin pokal. Den får endda kys, og Philip tager shots fra den.

Men lille er pokalen bestemt ikke, og Philip indrømmer blankt, at han nok ikke hjemmefra regnede med, at han skulle have sørget for kuffert plads til sin kommende pokal.

- Jeg måtte ikke få den med hjem. Jeg prøvede, og jeg prøvede, for den skulle stå herhjemme. Men den kunne simpelthen ikke være i kufferten. Det var pisse ærgerligt, lyder det fra Philip.

- Men nu står den i Mexico, hvor den hører til. Så er den klar til den næste, der vinder titlen.

Paradise Hotel - 14. apr. 2017 - kl. 11:54 'Paradise'-deltager i mulig brøler: Afslørede han lige vinderen?

Se også: 'Paradise Hotel': Så stor er bøden hvis vinderen afsløres før tid

En ære at vinde
'Mr. Paradise'-konkurrencen holdes hvert år inde på hotellet, og det er en pris drengene hungrer lige så meget efter som pigerne gør deres 'Miss Paradise'-titel.

- Hvordan var det at vinde?

- Det var pisse hamrende fedt, og en voldstor ære et eller andet sted. Man kommer jo direkte ind i 'Paradise'-historiebøgerne, det har jeg altid ønsket mit. Jeg ser det som en stor ære, at pigerne stemte på mig, fortæller Philip til Ekstra Bladet om sin sejr.

- Jeg var en glad dreng, gladere end normalt, siger han.

Men trods det gode humør, så er Philip meget ydmyg og ser ikke, at han gjorde tingene meget bedre end de andre drenge inde på hotellet.

- Altså jeg synes, at alle drengene klarede det pisse godt og gik ind i det med hud og sjæl. Og så tænkte jeg ikke, at den lige skulle lande på mig, jeg vidste bare, at jeg skulle give den 100% og det gjorde jeg. Men jeg tænkte, at det lige så godt kunne have været en af de andre, det er de små ting, der spiller ind.

Skal du udnytte din nye titel?

- Nej det tror jeg ikke. Sådan er jeg ikke, jeg går ikke og råber 'jeg er Mr. Paradise' og får trykt en t-shirt. Det er bare en dejlig cadeau at få. Jeg nyder det i aften, og så tror jeg, at jeg er glemt lige så hurtigt igen, griner Philip.

Se eller gense Philips reaktion, da han vandt titlen som årets 'Mr. Paradise' i klippet nedenunder.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen