Tv-kendis i vild forvandling

Christel Trubka fra Paradise Hotel sæson 11 var ikke til at kende ved forpremieren på den nye sæson

Christel var kryptisk om sit kærlighedsliv, men afslørede at hun flirter med en tidligere paradiso. Video: Philip Davali

I 2015 blev 'Paradise Hotel' sæson 11 vist i de danske stuer. En af de mest markante kvindelige skikkelser i den sæson var Christel Trubka.

På daværende tidspunkt var hun kun 18 år. Dengang var hun kendt for sin numse og uskyldige udseende. I dag er hun 23 år, og på de fire år er der sket en masse.

Blandt andet har hun tabt sig voldsomt meget. I modsætning til mange af de andre tidligere deltagere, der kommer hjem og ser sig selv på skærmen og bliver utilfredse med sit udseende, er det ikke en træningsmani, der ramt den unge kvinde.

- Jeg træner faktisk slet ikke. Det er af andre årsager, at jeg har tabt mig.

- Er det noget, du vil komme nærmere ind på?

- Jeg tror, alle har været igennem et 'heartbreak', så det er nok mere det, men det er jeg kommet over nu, fortæller hun om den ulykkelige kærlighed, der har medvirket til, at hun nu har tabt over 11 kilo.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sådan så Christel ud i 2014, da programmet blev optaget, og hun var 18 år gammel. Foto: TV3
Sådan så Christel ud i 2014, da programmet blev optaget, og hun var 18 år gammel. Foto: TV3
 

På samme tidspunkt, som hun mistede sin ekskæreste, havde hun travlt med sin uddannelse som frisør.

- Jeg tror, at det startede med, jeg mistede appetitten på grund af det (bruddet med ekskæresten, red.), og så havde jeg også en svendeprøve, jeg skulle op til. Det pressede mig også. Der var mange ting i mit liv, der toppede på det tidspunkt, fortæller hun, og understreger, at hun i dag har det godt og ikke er berørt af bruddet med ekskæresten, som hun brød med i starten af 2019.

Sådan ser Christel Trubka ud i dag efter vægttabet på 11 kilo. Foto: Privat
Sådan ser Christel Trubka ud i dag efter vægttabet på 11 kilo. Foto: Privat
 

Øverst i artiklen kan du se hele interviewet fra forpremieren, hvor Christel er meget kryptisk om en flirt med en deltager fra sidste sæson.

0 kommentarer
Vis kommentarer