TV: Riskær indtager Paradise: - Er du Klaus Pagh

Ingen af de unge piger på hotellet aner, hvem den 58-årige finansmand er

Klaus Riskær flyttede ikke ind på hotellet, men kom kun på besøg som gæst. (Screendump)
Klaus Riskær flyttede ikke ind på hotellet, men kom kun på besøg som gæst. (Screendump)

- Han er gråhåret!

- Han må være nogens far....

Pigerne på 'Paradise Hotel' har ingen idé om, hvem den ældre herre er, der pludselig sidder ved poolen i den stegende hede på det eksotiske hotel i Mexico.

De purunge piger kommer ikke hans identitet meget næmere, da han ganske høfligt præsentere sig.

- Jeg hedder Klaus, fortæller Riskær, og så begynder noget alligevel så småt at dæmre.

- Du er Klaus Pagh, udbryder Natascha, men det falder ikke i god jord hos den 58-årige finansmand, der med sin vanlige charme truer med at få fat i sin advokat og sagsøgt hende for den udtalelse.

Belastet omdømme
Det er en temmelig spontan idé fra TV3's side, der får Klaus Riskær Pedersen til at sige ja tak til at gæste 'Paradise Hotel'.

- Det er en pudsig og sjov tilfældighed, at jeg havner på 'Paradise Hotel'. Er i Mexico i forvejen, og der har produktionen set på min Facebook, siger Riskær til Ekstra Bladet.

- I første omgang siger jeg nej, da de kontakter mig. Jeg skal ikke på 'Paradise Hotel'. Jeg mener, at mit omdømme er belastet nok i forvejen, så der var ingen grund til at provokere situationen yderligere ved at flytte ind på hotellet, siger han med et grin.

Se også: Klaus Riskær med i Paradise Hotel

Alligevel takker Riskær ja, til at være besøge paradiset for at hjælpe pigerne med at kåret årets Mr. Paradise.

- Jeg har været sådan lidt irriteret over, at pigerne på 'Paradise Hotel' altid faldt for den smarte fyr. Jeg ville gerne dreje deres syn på drengene lidt, så de får et mere holistisk syn på mænd, så de ikke bare en med store muskler, der har en masse smarte replikker, fortæller Klaus Riskær Pedersen, der er tilfreds med sin mission.

- Jeg forsøgte at påvirke pigerne - og det lykkedes faktisk, siger han.

Se pigernes modtagelse af Klaus Riskær i klippet herover, og se mere til finansmanden i 'Paradise Hotel' i morgen klokken 22 på TV3.

0 kommentarer
Vis kommentarer