TV: Linses familie står i kø for at mærke brysterne

Den storbarmede Brygge-tøs er taget til England for at møde en hidtil ukendt del af Kessler-klanen

Det er svært ikke at lægge mærke til Linse Kesslers store bryster. (Foto: TV3)
Det er svært ikke at lægge mærke til Linse Kesslers store bryster. (Foto: TV3)

Det er et par ordentlige bryster, som Linse Kessler render rundt med. Og det er sådan set ikke noget nyt her i Danmark, men i England, hvor Linse ikke er kendt, vækker de store bryster en del opsigt.

I det afsnit af 'Familien fra Bryggen', der bliver sendt i aften klokken 20 på TV3, tager silikonesilden sammen med mor Mopper til England, hvor Mopper stammer fra. Her har de via en privatdetektiv fundet frem til en del af Kessler-familien, som de aldrig har mødt før, nemlig efterkommerne af Moppers bror.

Se også: Amalie slår Linse i stavekonkurrence

- Hvad gør dig så berømt i Danmark? spørger familiemedlemmerne undrende Linse, der frisk svarer:

- Jeg er pigen med de store silikonepatter.

Og naturligvis kan den engelske familie ikke holde sig tilbage. De stiller sig på det nærmeste i kø for at mærke de store bryster.

- Du godeste, de er jo tunge, lyder reaktionen blandt andet.

Se også: Gustav: Linse bliver rasende

Kun en enkelt fra den nye familie skal ikke lige mærke de store danske silikonebryster.

- Nej tak. Jeg er nygift, lyder det fra den generte fyr, der ikke skal have noget i klemme ved sin ny kone.

Se klippet, hvor der bliver taget godt hånd om Linses bryster over artiklen.

Se også: Linses nye musikvideo: Synger for hundene

0 kommentarer
Vis kommentarer