TV: Amalie: Brug nu dit hoved, Amalie!

Reality-stjernen kommer på dybt vand i aftenens udgave af 'Stjerner på væggen'

Hun er kendt for sine sprogblomster og sin alternative måde at anskue verden på. Og i aftenens udsendelse af TV3-programmet 'Stjerner på væggen' lever Amalie Szigethy op til alle kritikernes fordomme om, at det ikke er studenterhuen, der trykker hos reality-stjernen.

I 'Stjerner på væggen' skal tre ukendte danskere og 12 kendte svare på spørgsmål, hvor det gælder om at have styr på sin paratviden. De ukendte deltagere skal vælge en kendt, de tror kan svare på et spørgsmål, og en kendt, de tror, der ikke kan.

Se også: Luksusfælden afslører: Så lidt tjener Amalie

Den kvindelige deltager tror ikke, at 22-årige Amalie kan besvare spørgsmålet: ' Hvis dit barn er 2,5 år, hvor mange måneder er det så?'

Og svaret på dét spørgsmål ligger da heller ikke lige for hos Amalie, der til sidst må indrømme, hun er kommet i problemer.

'Brug nu dit hoved'
- Hvis et barn er 2,5 år, så er det...ja. Men på et år er der vist 12 måneder, siger hun.

Se også: Peter: Amalie er god til at få andre til at betale

Men herefter opstår problemerne for reality-deltageren.

- Så er det igen (12 måneder, red.)…120. Hvad er det? 2,5 år? Så er det 120 plus 6? lyder regnestykket fra Amalie, der fortsætter:

- 120 plus 6. Brug nu dit 'f……' hoved, Amalie! 120 plus 6! Hvorfor er det så 'f……' svært? spørger hun.

Se også: Fetterlein: Amalie i Luksusfælden er en joke

Amalie: Hjernen er et andet sted
Der går dog ikke lang tid, før hun selv kommer med et bud på svaret.

- Det er, fordi min hjerne er et andet sted, siger reality-stjernen.

De to andre kendte, som den 'ukendte' deltager kan vælge imellem, er Gustav Salinas og Mascha Vang. Deltageren vælger Mascha Vang som den person, der kan svare rigtigt.

Og til deltagerens glæde har hun ret i sine forudsigelser om både Mascha Vang og Amalie Szigethy.

0 kommentarer
Vis kommentarer