Drama: Evakueret fra nøgendating-ø

Dennis og Jackie må på grund af voldsomt vejr forlade den græske dating-ø

Det er langt fra alting, der går efter planen, når der skal optages tv-programmer.

Og heller ikke TV3s nøgendatingshow, 'Adam og Eva', hvor Julie Zangenberg er vært, slap uden uforudsete prøvelser.

Under optagelserne til det femte og sidste program, som sendes i aften klokken 21, måtte to deltagere evakueres fra den lille ø, hvor samtlige nøgendates ellers er foregået.

- Lige da vi var gået i gang med optagelser til første dag af det femte program, blæste det voldsomt op, og efterfølgende blev der varslet orkan og dermed også udsejlingsforbud, forklarer programmets redaktør, Trine Kongegaard, til Ekstra Bladet.

- Da vi derfor kunne risikere, at de medvirkende og crewet ville strande på øen uden mulighed for at komme derfra indenfor overskuelig fremtid, valgte vi at evakuere.

Se også: Jill i dillerdating: Blikket røg hurtigt nedad

I nøgendatingshowet sidste program indledes daten en smule anderledes end i de fire andre programmer.

De to først ankomne til øen er nemlig mænd. Meget skuffede mænd. For hvor er den nøgne pige, som de havde håbet at skulle på nøgendate med?

- Det havde jeg ikke regnet med, lyder det tørt fra den ene mand, 32-årige Jackie, i programmet, mens 31-årige Dennis nikker:

- Nej, det havde jeg godt nok heller ikke...

Se også: TV: Fra sex i Paradise til blufærdig nøgendating

De to mænd, Dennis og Jackie, møder hinanden for første gang på nøgendating-øen i Grækenland. 

TV3 har dog ikke tænkt sig at snyde de to mænd hele vejen igennem programmet. I kulissen venter heldigvis en kvinde, der skal vælge hvem af de to mænd, hun helst vil date.

Inden hun når frem til øen, slår vejret dog om, og det lille græske paradis omdannes til et forblæst, koldt sted.

Derfor bliver Dennis og Jackie sejlet væk fra øen, hvorefter daten så fortsætter på et hotel - nu med nøgen kvinde til de to mænds store glæde...

Se også: TV: Nøgendating: Jaloux på flotte bryster

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere