Efter narko-kaos: Dansk prisfest fordobler antallet af vagter

Arrangørerne bag fredagens Reality Awards opjusterer kraftigt på antallet af vagter og frivillige

En gennemgang af toiletterne ved Reality Awards, mens prisoverrækkelsen stod på, viste, at gæster  efterlader hvidt pulver i båsene. Foto: Ekstra Bladet
En gennemgang af toiletterne ved Reality Awards, mens prisoverrækkelsen stod på, viste, at gæster efterlader hvidt pulver i båsene. Foto: Ekstra Bladet

Det går ikke stille for sig, når de danske kendisser får uddelt priser til det årlige Reality Awards-show.

Sidste års fest og prisoverrækkelse på Docken i Københavns Nordhavn afslørede, at der var flere, der kom i stemning ved hjælp af andre rusmidler end alkohol.

Det resulterede også i, at der ved festen måtte smides ni mennesker ud, fordi de var for påvirkede.

En gennemgang af toiletterne, mens prisoverrækkelsen stod på, viser, at gæster  efterlader hvidt pulver i båsene. Foto: Ekstra Bladet Event & Kultur - 12. jan. 2018 - kl. 23:08 Stofferne flyder til Reality Awards

Og der lå da også hvidt pulver rundt omkring på forskellige overflader på toiletterne samt små plastikposer.

Ekstra Bladet var efter sidste års fund på toiletterne ude og spørge prisoverrækkelsens arrangør, Kit Nielsen, om der er opmærksomhed på tendensen.

- Jeg vidste det ikke. Jeg har afviklet show, men jeg vil gerne undersøge det, sagde Kit Nielsen sidste år.

- Hvad gør I for at undgå, at folk indtager narkotika til jeres prisoverrækkelse?

- Det er nyt for mig, og jeg skal nok undersøge det og vende tilbage.

- Det er noget, vi tager til efterretning, lød det.

En af de efterladte poser, der angiveligt har indeholdt kokain Foto: Ekstra Bladet
En af de efterladte poser, der angiveligt har indeholdt kokain Foto: Ekstra Bladet

Ekstra bemanding
I år følger Ekstra Bladet op på spørgsmålene forud for award-showet, der afvikles fredag 11. januar.

- Hvad er der gjort i år for at undgå eller være opmærksom på problemet?

- Vi kan tjekke folks tasker gennem vores vagter, og vi kan smide folk ud, men vi kan ikke stå ved toiletterne og holde øje, fortæller Kit Nielsen.

- Vi holder øje med, at folk ikke har noget med ind, og hvis folk er for påvirkede, bliver de selvfølgelig sendt hjem.

- Så der gøres ikke noget anderledes i forhold til sidste år?

- Proceduren er, som den plejer. Vi kan jo ikke gå med folk på toilettet. Men der er sat ekstra frivillige og dobbelt op på vagter i år, kan jeg sige, afslutter Kit Nielsen.

86 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere