Julie efter nøgendating: Det skal jeg lave nu

Julie Zangenbergs kalender er godt fyldt op det næste halvandet år

Hør Julie Zangenberg fortælle om sin værtsrolle i 'Adam og Eva'. (Video og redigering: Per Rasmussen)

Julie Zangenberg har de seneste fem mandage stået i front for TV3s kontroversielle nøgendatingshow, 'Adam og Eva'.

I aftes løb det sidste program over skærmen, og så er det ind til videre slut med værtstjansen for den 26-årige skuespiller.

Hun er dog ikke afvisende over for at tage værtskasketten på igen, hvis tiden tillader det, og hvis det rigtige tilbud lander på hendes bord.

- Jeg er så heldig, at jeg er booket op det næste halvandet års tid med skuespilsjob. Men hvis der kom et fedt program, kunne jeg sagtens finde på at prøve kræfter med værtsjobbet igen, siger hun til Ekstra Bladet og forklarer, hvad hun har i kalenderen.

- Anden del af første sæson af 'Heartless' kommer ud her til marts. Og så er jeg ved at skyde en ny tv-serie, der hedder 'Hedensted High', som er ovre i det humorfyldte univers a la 'How I Met Your Mother'.

Her kan du se et klip fra det sidste afsnit af 'Adam og Eva', der blev sendt i går.

Derudover har Julie Zangenberg sagt ja til flere projekter, som hun endnu ikke må fortælle om, men hun løfter dog alligevel en flig af sløret og fortæller, at hun i fremtiden ikke kun skal stå foran kameraet.

- Jeg har nogle andre ting, som jeg ikke må fortælle noget om endnu. Men det er blandt andet en film, og så begynder jeg også at prøve kræfter med nogle ting, hvor jeg selv har været med inde over for at skrive og udvikle. Og næste år kommer der nok også noget mere scene-baseret. Men så må jeg vist heller ikke sige mere.

Her kan du se et klip fra det sidste afsnit af 'Adam og Eva', der blev sendt i går.

29 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere