'Klamme og idylliske': Michael og Kathrine har allerede børnenavne klar

Michael og Kathrine er glade for deres ægteskab. De skal flytte sammen og har allerede diskuteret børnenavne

Michael og Kathrine glæder sig allerede til deres femårs bryllupsdag, hvor de så småt lægger planer. Foto: Kenneth Svanborg/DR
Michael og Kathrine glæder sig allerede til deres femårs bryllupsdag, hvor de så småt lægger planer. Foto: Kenneth Svanborg/DR

Det kom næppe som en overraskelse for nogen, at 27-årige Michael Harders og 25-årige Kathrine Kelså sagde ja til at forblive gift i sæsonfinalen af 'Gift ved første blik'.

Siden parret sagde ja til hinanden i første afsnit har seere af programmet kunnet følge den spirende kærlighed mellem parret udvikle sig til et sandt blomsterhav.

Se også: 'Gift ved første blik'-Michael brød tabu: Jeg synes, han er modig

Det er fem måneder siden, at parret blev gift, og en måned siden, at kameraerne blev definitivt slukket. Og de to østjyske turtelduer er stadig sammen, og om muligt endnu mere forelskede.

- Det er det perfekte match, de har lavet i programmet, fortæller en forelsket Michael til Ekstra Bladet.

Smiler ud af smilets by
Faktisk har matchet mellem Kathrine og Michael været så godt, at den inkarnerede Aarhus-dreng er flyttet permanent ud af Smilets By for at være sammen med sin hustru.

- Jeg har boet hos Kathrine, siden vi flyttede sammen i programmet. Jeg har på intet tidspunkt været flyttet ud. Selv da hun var på en ferie uden mig, blev jeg tilbage i lejligheden, fortæller han.

Se også: Var jomfru som 27-årig: Derfor stod Michael frem på tv

Michael og Kathrine erkender, at de måske godt kan fremstå lidt 'klamme og idylliske', men de undskylder det med, at de bare er så forelskede, at de kan ikke kan gøre for det.

- Det hele var så rosenrødt på tv, men det er om muligt endnu mere rosenrødt udenfor kamera. Vi har det bare så godt sammen - vi har ikke engang skændtes med hinanden. Vi har haft nogle seriøse samtaler, men det har været om ting, som vi har løst sammen, forklarer Michael.

Store planer for fremtiden
Faktisk glæder parret sig allerede til, at de kan fejre deres første bryllupsdag til maj næste år.

Parret har nemlig allerede planlagt lidt af, hvad der skal ske på den store dag, hvor de så hinanden for første gang.

- Den 28. maj, hvor vi har bryllupsdag, tager vi hinandens efternavne, så vi kommer til at hedde Michael og Kathrine Kelså Harders, fortæller Michael.

Se også: Det så du ikke på tv: Sådan overraskede Kathrine sin gom

Planer for deres bryllupsdag begrænser sig ikke kun til den første af slagsen, for de har allerede en idé til, hvad der skal ske på deres femte.

- Jeg kunne forestille mig, at vi på vores femårs-bryllupsdag holder en lille ekstra bryllupsmiddag eller fest. En fest, hvor vi selv får lov til at arrangere det hele. Det kan også være, at vi så fornyer vores løfter, nu hvor vi er i gang, forklarer Michael.

Et barn på vej
Selv børn er et emne, som parret har haft oppe at vende, og det skete endda meget tidligt i deres ægteskab.

- Allerede på bryllupsrejsen talte vi om, at vi har ens drømme, når det kommer til børn. Tre uger inde i programmet fandt vi navne til børnene, hvis vi ender med at få nogen. Derfor leder vi også efter en lejlighed med plads til børn, men vi venter nogle år, for vi vil gerne nyde vores tid sammen først, griner Michael.

Børn ser ud til at ligge ude i fremtiden, men det lykkelige par har allerede nu et kreativt barn på vej. De lancerer en blog, der hedder michaelogkathrine.dk, Her vil parret dele ud af op- og nedture i forholdet.

Se også: 'Gift ved første blik'-Michael: - Jeg brød vores aftale

42 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere