Kristin fra Luksusfælden: Huset ikke solgt

Moderen til syv fortæller, hvordan det er gået, siden hun medvirkede i programmet Luksusfælden

Kristin har hyret advokater til at vurdere sagen mod sin eksmand, men har ikke villet betale regningen for det. (Foto: TV3)
Kristin har hyret advokater til at vurdere sagen mod sin eksmand, men har ikke villet betale regningen for det. (Foto: TV3)

I TV3-programmet Luksusfælden kunne seerne tirsdag aften møde 34-årige islandske Kristin Magnusdottir, der er alene-mor til syv børn og kæmper for at få pengene til at slå til.

Men da hendes eks-mand ejer halvdelen af huset i Billund, som hun og børnene bor i, og hans islandske bank har taget udlæg i halvdelen af lånet, fordi han ikke betaler sin gæld, kan Kristin Magnusdottir ikke ændre sine lån i huset i Billund og få et større rådighedsbeløb. Hun sidder derfor med en boligpost på 16.600 kr. om måneden.

I programmet anbefaler eksperterne hende derfor at sælge huset og bo til leje, da hun på den måde kan få flere penge at leve for. Men i dag har 34-årige Kristin endnu ikke fået solgt sit hus. Det fortæller hun til Ekstra Bladet:

 Se også: Alenemor til syv i Luksusfælden: Nægter at betale gæld til advokater

- Jeg satte ikke huset til salg, for jeg ville ikke kun have en million for det. Så jeg er ved at gøre det færdigt. Der manglede det ene badeværelse, og der er blevet sat lister op. Alle små-detaljer er blevet fikset færdigt.

- Jeg fik en anden vurdering af huset, mens jeg var med i programmet. Men den har de ikke taget med, og den ligger på minimum 1,4 mio, siger hun og fortsætter: 

- Om en uge kommer Estate ud igen og vurderer, om det skal sættes højere eller til 1,4 mio.

Herefter vil Kristin Magnusdottir sætte huset til salg om en uge eller to.

Se også: Luksusfælden: Sådan gik det Luna og Casper

Skal flytte sammen med kæresten
Hun er endnu ikke flyttet sammen med sin kæreste, men det er planen, at hun og børnene skal det, når huset er blevet solgt.

I Luksusfælden er Kristin på barsel, men den er nu ovre. Hun søger derfor arbejde. I programmet får hun og familien flybilletter til Island, hvor de skal hen til næste sommer.

Se også: Luksusfælden: Biblioteksbøde på 90.000 kroner

- Hvad har Luksusfælden betydet for dig?

- Det har betydet, at jeg har truffet en beslutning om at sælge mit hus. Der er jo ikke andet at komme efter. Jeg har jo ikke noget overforbrug, siger hun og fortsætter:

- Det har egentlig bare betydet, at der er kommet styre på de ting, der ikke var styr på, og som jo var ved at gå galt. 

Se også: Luksusfælden: Stadig ingen penge fra eks-kæresten

12 kommentarer
Vis kommentarer