Læge om Linses hængebabser: Det bliver ikke godt!

Bryggetøsen drømmer om at få en blød hængebarm, men kirurgerne er ikke vilde med idéen

Det er sværere end man lige skulle tro at få hængebryster.

Faktisk er det blevet noget af en sej kamp for Bryggetøsen Linse, der de seneste par år har båret rundt på 2000 milliliter i hvert bryst, at få det som de fleste andre kvinder frygter.

Af alle de læger, hun hidtil har snakket med, har ingen turde lave det indgreb, hun ønsker sig: Implantaterne skal skiftes ud med to nye på 1600 milliliter hver uden at huden bliver opereret mindre - på den måde er planen, at brysterne i fremtiden skal komme til at hænge.

- Mit største ønske er jo, at jeg fra naturen havde fået en stor, blød hængebarm, har Linse afsløret over for Ekstra Bladet.

- Alle de kvinder, der går og er så kede af, at de har hængebryster, skal bare være glade. Jeg vil gerne have hængebryster!

Se også: Geggo smadrer bil: Det var ikke mig!

I aften er der sæsonpremiere på 'Familien fra Bryggen', og en stor del af sæsonen kommer til at gå med at følge Linses jagt på en villig kirurg.

I første program taler hun med en litauisk brystkirurg, som hun håber, vil operere hendes bryster.

- Jeg ved, at chancen, for at de ikke vil gøre det, er der, og at den er stor, siger hun i et klip fra programmet.

Klippet kan du se over artiklen.

Danske kendte - 4. mar. 2015 - kl. 16:04 Linse: Jeg vil have hængebabser

Hør Linse fortælle om, hvorfor hun gerne vil have hængebryster. (Video og redigering: Linda Johansen)

Kirurgen er dog langt fra tosset med planen.

- Det kommer ikke til at se godt ud, slår han kort og kontant fast.

Det lader Linse sig dog ikke tryne af. Hun er overbevist om, at det kan lade sig gøre.

- Det kan godt være, at jeg ikke er læge, men jeg har fået seks sæt bryster. Jeg ved godt, hvad jeg taler om, siger hun i klippet og fortæller, at det vel ikke kan være så svært.

- Selvfølgelig skal der være styr på de her ting. Jeg har bare ikke den tålmodighed. Find nu bare to plastikpioser med 1600-et eller andet i, og så ind med lortet og ud med de andre!

Se også: Geggo i kovending: Fjerner sine tatoveringer

 I afsnittet af 'Familien fra Bryggen', der bliver sendt i aften, vises blandt andet et interview med Linse, hvor brystbomben fortæller Morten Resen, at hun gerne vil have mindre bryster.

26 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere