Lej Paradise Hotel til din næste ferie

Men du skal have den store pengepung frem for en nat på paradisoernes hotel

Det ser tillokkende ud, men det er også pebret. (Videogalleri: airbnb)

Drømmer du om at tjekke ind på 'Paradise Hotel', men er knap så glad for at blive fulgt af kameraer døgnet lang.

Så har du nu muligheden. Det mexicanske luksushotel ved Stillehavskysten bruges til tv-optagelser i efteråret og vinteren, men der er mulighed for at leje det uden for tv-sæsonen.

(Foto: Anthon Unger)
(Foto: Anthon Unger)
 

Hotellet, der er brugt til de danske optagelser af 'Paradise Hotel' de seneste to år, lejes ud på airbnb.

For små 45.000 kroner per nat kan du dyppe fødderne i den samme pool, som reality-stjernerne har badet i, og du kan danse i loungen, hvor paradisoerne har drukket heftigt igennem.

Men selv om det lyder dyrt, så kan du dele udgiften med dine venner. For der er hele seks soveværelser spredt ud over grunden på Ocean Castle Sol de Occidente i Costa Careyes - og det er ikke inklusiv 'solo'-værelset.

Se også: Bag om 'Paradise Hotel': Her er alt det, du ikke ved

Det kan dog godt være, at hotellet ser lidt anderledes ud, end du husker det fra tv-programmet. Hvert år shiner tv-holdet nemlig hotellet op. De maler værelserne i friske farver, der gør sig godt på tv. Desuden bygger de en badebro, som især 'Paradise'-drengene laver udspring fra, og så sørger de for at sætte plasticblomster på træer og buske, så alt ser dejligt ud.

Du kan booke hotellet ved at klikke her

8 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere