Luksusfælden: Bliver aldrig gældsfrie

Trine og Martin fra Ejby lider under en tvangsauktion fra hendes tidligere ægteskab

Ægteparrets gæld løber op i halvanden million kroner. (Foto: TV3)
Ægteparrets gæld løber op i halvanden million kroner. (Foto: TV3)

- Når man ser det her, så fortryder man rigtig mange ting, siger højgravide Trine på 35 år, der bor med sin mand, Martin, i et lille, lejet hus i Ejby på Fyn med sine to børn fra et tidligere ægteskab - og så rottweileren Ebbe.

Det, hun ikke har lyst til at se, er resultatet af en tvangsauktion fra sit tidligere ægteskab - plus nogle andre dårligdomme i form af diverse kviklån, som har efterladt især hende med en gæld på halvanden million kroner.

- Jeg har slet ikke lyst til at være her, hulker hun, mens kameraerne fra 'Luksusfælden' ruller.

Føder en datter
Martin har på sin side styr på sin gæld og kan efter indgåede aftaler med banken se frem til at være gældfri om fem år.

Trine og Martin må skille sig af med hund og bil. (Foto: TV3)
Trine og Martin må skille sig af med hund og bil. (Foto: TV3)
 

Det kan Trine ikke, gør programmets eksperter, Jan og Carsten, hende opmærksom på. Faktisk kan hun aldrig blive gældfri med den lille indtægt, både hun og Martin oppebærer som hhv. fabriksarbejder og ansat i et supermarked.

Se også: Luksusfælden: Kviklån for at få mad

Se også: Sådan går det Lone fra Luksusfælden

Bedre bliver det selvsagt ikke af, at Trine kan føde deres fælles barn, hvad øjeblik det skal være - og det gør hun faktisk i løbet af udsendelsen.

Det overflødige skal væk
Hen ad vejen skal Naja, som bliver hendes navn, i vuggestue, og det er der ikke råd til at betale for med den store gæld hængende overhovedet.

Se også: Folketingspolitiker i 'Luksusfælden'

Der er kun et at gøre, forklarer eksperterne, og det er at søge om gældssanering, men det kræver, at økonomien tilpasses omstændighederne. Det overflødige skal skæres væk. Det vil sige, at bilen skal sælges, Martin skal finde sig et bedre betalt job i omegnen af, hvor de bor - og så skal Ebbe afhændes.

Se, hvordan de udsigter påvirker familien.

TV3 i aften kl. 20.00

 

 

106 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere