Luksusfælden: Det er ingen fest

Aftenens gældsplagede, Brian fra Herlev, har ikke just fået det nemmere, siden optagelserne sluttede

Brian med Mette og Jan fra ekspert-holdet. (Foto: TV3)
Brian med Mette og Jan fra ekspert-holdet. (Foto: TV3)

Tingene er ikke ligefrem gået smurt for Brian fra Herlev, efter at 'Luksusfælden' sluttede optagelserne til aftenens program.

- Det er meget stramt, siger den 49-årige lastbilschauffør.

Det vil sige... Det er han ikke mere. Efter optagelserne blev han fyret, da han sagde nej til at sidde bag ratter i 60 timer om ugen.

- Arbejde er vigtigt for mig, pengene skal jo ind, men jeg har også et liv ved siden af, og 12 timer om dagen er sgu for meget.

Fyreseddelen har naturligvis heller ikke være optimal for økonomien..

- Jeg har prioriteret at betale regningerne, og når det er gjort, så har jeg under 2.000 kroner tilbage til mig selv - til alt. Det er ingen fest, siger Brian.

Tænker i nye baner
Oveni i de økonomiske trakasserier er han også sygemeldt med en diskusprolaps i lænden og i nakken, som han har gået i behandling med i et år.

- Nu skal det i orden, før jeg søger nyt arbejde. Det bliver arbejde på en anden måde. Jeg har lavet fysisk arbejde hele mit liv. Det kan jeg bare ikke mere. Jeg skal tænke anderledes.

Mette og Jan serverede Brian for et stramt budget, og det er ikke blevet mindre svært at overholde det. (Foto: TV3)
Mette og Jan serverede Brian for et stramt budget, og det er ikke blevet mindre svært at overholde det. (Foto: TV3)
 

- Hvad kunne det være?

- Mine tanker går i retning af sådan noget som parkerings-vagt, s-togs kontrollør, vagt-service af en art. Men det er noget helt nyt for mig. Jeg  har aldrig tænkt i de baner før.

Ferie i farezonen
- Men du er ikke i gang med at søge?

- Overhovedet ikke. Jeg har faktisk lige været til behandling og genoptræning og snakket med kommunen og fagforeningen, hvordan jeg gør det her. Jeg vil rigtig gerne arbejde, jeg er en arbejds-hest, men jeg er bare ødelagt fysisk.

Se også: Luksusfælden: Har det stadig skidt

Se også: Luksusfælden: Drama om bilen

Se også: Luksusfælden: Nu er der penge på kontoen

Et lyspunkt har været, at han fandt en billigere lejlighed, mens optagelserne fandt sted.

- Den er mere end 2.000 kroner billigere end den gamle. Det er fint. Havde jeg ikke fundet den, havde jeg mistet alt i dag.

- Hvad med den ferie til Gran Canaria, du og dit venne-par skulle på?

- Jeg ved sgu ikke, om jeg får lov. Jeg er jo sygemeldt, og så må man ikke. Jeg mister dagpengene i den uge, jeg er væk. Men rejsen er betalt, og TV3 gav mig lommepenge. Lidt af et dilemma. Jeg har ikke været afsted i 20 år, og det er min bedste ven, der skal fejres for sin 50 års fødselsdag. Det ender nok med, at jeg tager afsted, siger Brian.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!