Luksusfælden: Det går rigtig godt

Anja og Dennis overholder budgettet, selvom cigaretterne ikke er lagt på hylden

Anja og Dennis er optimistiske. (Foto: TV3)
Anja og Dennis er optimistiske. (Foto: TV3)

Anja og Dennis fra aftenens 'Luksusfælden' har fået styr på økonomien.

- Det går rigtigt godt, siger 25-årige Anja, som bor med sin to år yngre kæreste og deres to-årige datter i Dalmose på Sydsjælland.

Godt gik det ikke, før program-eksperterne, Carsten og Mette, dukkede op for at udrede trådene, der først og fremmest viste en gæld 100.000 kroner større, end de havde troet, men også afslørede diverse kvik-lån for i det hele taget at få mad på bordet sidst på måneden.

Forbruget havde taget overhånd, og der er også en hund i familien, som koster op til 8.000 kroner om året til bl.a. træning og konkurrencer.

Penge, der i stedet kunne være brugt på familiens egen situation, som Carsten fra programmet kalder 'alvorlig', selvom han da har set 'værre situationer'.

Mad-penge i kuverter
Men ryddes op skal der, og det første, der ryger er bilen. Og sammen med andre prioriteringer betyder det, at Anja og Dennis kan være gældfrie om 22 måneder, hvis de ellers overholder det budget, der blev lagt.

Og det gør de, forsikrer Anja. Ja, der er oven i købet mad-penge i overskud. Der var sat 4.700 kr. af om måneden til føde, de bruger 4.100 kr.

Se også: Luksusfælden: Livet for kort til at ærgre sig

Se også: Luksusfælden: For fattig til at få mad

- Jeg besluttede at hæve mad-pengene og så lægge dem i uge-kuverter. Så har man bedre styr på det, i stedet for bare at køre kortet igennem terminalen, siger Anja.

- Hvordan er det at leve uden bil?

- Det kniber lidt for mig, nu, hvor der er så koldt. Vi joker lidt med, at vi skulle have ventet med at sælge den til sommer. Så min krop kunne nå at vænne sig til det, inden vinteren kom. Men jeg klarer det da.

Revalidering ikke løst
- Hvad med røgen?

- Vi ryger stadig, men der er skåret ned på det.

- Skulle I ikke stoppe ifølge budgettet?

- Nej, men Dennis blev rådet til at holde op.

Anja er på kontanthjælp efter en bil-ulykke for fire år siden, der betød, hun fik piskesmæld og derfor har nedsat arbejdsevne. Hun blev i programmet sat overfor valget imellem at satse på flex-job, der her og nu betyder flere penge om måneden, eller gå på revalidering, der giver færre penge, men bedre fremtids-udsigter.

Se også: Luksusfælden: Føler mig som en fiasko

Anja valgte revalideringen, men der er endnu ingen løsning kommet på problemet.

- Så du går stadig hjemme?

- Ja, det gør jeg. Men det går, og vi er glade for den hjælp, vi fik af 'Luksusfælden'.

 

 

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere