Luksusfælden: Dumheder i kærlighedens navn

28-årige Julia betaler dyrt for gæld optaget sammen med eks-kæresten

Julia og veninden Ditte i aftenens program. (Foto: TV3)
Julia og veninden Ditte i aftenens program. (Foto: TV3)

- Du har lavet mange dumheder i kærlighedens navn, lyder det fra veninden Dite, da aftenens hovedperson i 'Luksusfælden', Julia fra Ulsted i Nordjylland, får gennemgået sin økonomi af eksperterne, Jan og Mette.

Situationen er heller ikke for lys for den 28-årige sosu-medhjælper, der har oparbejdet en gæld på knapt en million kroner - og ikke føler, hun kommer nogen vegne med afdragene.

Selvom hun knokler døgnet rundt, så hun er ved at gå ned med stress, og der er alvorlige bekymringer for hendes helbred på lidt længere sigt.

Se også: Luksusfælden: Brugte 9200 kroner på pynteting

- Fortsætter det på den her måde, bliver jeg ikke gammel, og jeg får aldrig børn, siger hun grådkvalt i programmet.

- Jeg er træt, har hjertebanken og kvalme om morgenen, så jeg må ud kaste op, før jeg går på arbejde, siger hun også.

Julia og eksperterne med hendes forbrug på usunde madvarer på en måned. (Foto: TV3)
Julia og eksperterne med hendes forbrug på usunde madvarer på en måned. (Foto: TV3)
 

Grund til bekymring
Et sundhedstjek hos en sygeplejerske viser også, at der er grund til bekymring med lidt for højt blodtryk og en stresset krop på grund af manglende næringsstoffer i maden.

Julia har kort sagt en usund livsstil med for mange smøger, energidrikke og for megen fastfood.

Halvdelen af hendes gæld er et bank-lån optaget sammen med eks-kæresten, som - har man ikke hørt det før? - ikke afdrager på sin del af beløbet.

Et møde med ham arrangeres, og han undskylder sig med manglende penge, men han lover selvfølgelig at ville overholde sin del af aftalen (heller ikke første gang, man hører det).

Se også: Var med i 'Luksusfælden': Derfor fik jeg angstanfald

Men Julias økonomi er uanset hvad i uføre - ikke mindst på grund af en diverse post med møbel og tøj-køb på et år for 34.000 kroner og udgifter til en hund, som hun anskaffede sig, da hun var blevet alene.

Julia må vente til næste år med at kunne blive optaget på sosu-uddannelsen. (Foto: TV3)
Julia må vente til næste år med at kunne blive optaget på sosu-uddannelsen. (Foto: TV3)
 

Anbefaler uddannelse
- Den er en bombe under din økonomi, når der kommer uforudsete udgifter til dyrlæge-besøg, advarer eksperterne.

Julia går med til at sælge den, cigaretterne droppes også - og så anbefaler eksperterne, at hun skruer ned for gælds-afviklingen for i stedet at søge optagelse på sosu-uddannelsen, der, når den er i hus, vil sikre en højere indtægt, uden at skulle arbejde nær så meget for det.

Se også: Luksusfælden: Drømmer om Afrika-tur

Problemet er bare, at hun ikke bliver optaget i skolen i denne omgang.

Se, hvad eksperterne har af løsning på det.

'Luksusfælden' på TV3 i aften kl. 20.00

Se med her

174 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere