Luksusfælden: 'Fuck, hvad har jeg rodet mig ud i'

'Luksusfælden' kigger nærmere på en 22-årig ungersvends ansvarsløse økonomi

Kim og mor Janni ser noget beklemte ud. Med god grund. (Foto: TV3)
Kim og mor Janni ser noget beklemte ud. Med god grund. (Foto: TV3)

- Du er et skræk-eksempel og har været et kæmpe-fjols, lyder det fra TV3-ekspert Mette Weismann, da hun sammen med kollega, Carsten Linnemann, har gennemgået 22-årige Kim Allan Pedersens håbløse økonomi.

- Fuck, hvad er det, jeg har rodet mig ud, udbryder ungersvenden selv, da han har fået præsenteret et regnskab, der munder ud i en gældspost på 1,1 million kroner, som der ikke er mange chancer for at slippe ud af resten af hans liv.

Han har dog ingen andre at klandre end sig selv.

Konkurser i lange baner

Den unge mand har været driftig med at starte firmaer - rengøring, wellness, salg af heste osv. - men firmaerne er alle gået konkurs, og Kim har ikke betalt sine kreditorer - dem er der 52 af - så meget som en 5-øre, ofte med den begrundelse, at når de er skrevet dårligt om ham på de sociale medier, så har de ikke fortjent at få hans penge.

Det er ord som 'plattenslager' og 'dyremishandler', der florerer på de sociale medier, finder Mette Weismann ud af, og det får Kim op i det røde felt, når han ser sådan noget.

Se også: Luksusfælden: Storrygere har ikke råd til medicin til 40 kroner

Se også: Luksusfælden: Nu orker jeg at stå ud af sengen

Og så får dem, der skriver det, i hvert fald ingen penge.

Det har skat og moms i øvrigt heller ikke fået.

Imens har han haft et privatforbrug på 16.000 kroner om måneden det seneste år. Der er kort sagt blevet festet for penge, der havde gjort større gavn i kreditorernes lommer.

- Dit moralske kompas har været helt ude af kurs, fastslår Mette Weismann.

 

Sønnen fra Helvede
Som om en gæld på 1,1 mio. kroner ikke er skræmmende nok i sig selv, så regner eksperterne ud, at gælden vil vokse med 300 kr. om dagen - det er faktisk 100.000 kr. om året - hvis ikke skeen tages i den anden hånd fra den unge mand.

Han drømmer om at blive berider og har også fået et job på et stutteri, der sikrer fri bolig, mad og bil - og 6.000 kr. om måneden oven i hatten.

Men hvordan skal han afdrage 1,1 mio. kr. med den slags penge?

Se også: Luksusfælden: Mor betaler 41-årige Dennis' regninger

Vist, noget nær umulig, og Kim frygter at havne i kriminalitet med den vilde gæld.

Moderen er også bekymret og siger det til ham - men hun får at vide, at hun bare skal knytte sylten. Alle rudekuverterne er fra HANS beundrere, det skal hun ikke blande sig i.

Er det sønnen fra Helvede?

Men se, hvad der diskes op med af løsnings-forslag i aften.

'Luksusfælden' på TV3 kl. 20.00.

 

83 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere