Luksusfælden: Jeg er langhåret igen

Nana kunne ikke vænne sig til det korte hår og bruger nu 700 kr. om måneden på hår-extensions

Nana - endnu med kort hår omgivet af vennen, Jesper, og Luksusfældens ekspert-Mette. (Foto: Heidi Maxmilling/TV3)
Nana - endnu med kort hår omgivet af vennen, Jesper, og Luksusfældens ekspert-Mette. (Foto: Heidi Maxmilling/TV3)

Det duede ikke med det korte hår for aftenens deltager i 'Luksusfælden', 25-årige Nana fra Amager.

Hun er tilbage i den gamle vane med hår-extensions, der bliver plejet hver anden måned - dog har hun fundet en lidt billigere måde at få det ordnet på, så det nu koster hende 1400 kr pr. gang i stedet for 2.000 kr.

Og så har hun valgt at droppe blondine-kuløren og har bibeholdt sin naturlige, mørke hårfarve.

- Ja, jeg er blevet langhåret igen. Jeg gav det korte hår en chance på to måneder, men jeg kunne ikke vænne mig til det. Jeg fik det virkelig dårligt med mig selv, når jeg så mig i spejlet, og jeg synes ikke, det er det værd, at jeg skal gå rundt og have det dårligt, når nu håret er noget af det, der betyder allermest for mig, siger Nana til Ekstra Bladet.

Skruen uden ende
I aftenens program blev hun sendt til frisør for at få fjernet sine hår-extensions og affarvet blondine-lokkerne som et signal til, at hun måtte indstille sig på nye tider.

I høj grad påkrævet. I løbet af det sidste år var Nana gået shop-amok og havde optaget lån for 264.000 kroner, hvoraf alene de 64.000 kroner blev brugt til personlig pleje. Shoppe-genet var blevet plejet for 124.000 kroner.

Jesper, Nana og Mette. (Foto: heidi Maxmilling/TV3)
Jesper, Nana og Mette. (Foto: heidi Maxmilling/TV3)
 

Nogle lån var blevet optaget til at betale andre lån af med. Det var skruen uden ende for lånte penge.

I alt løb gælden op på 385.000 kroner, som lønnen for et halvdags arbejde ikke havde mange muligheder for at kunne betale tilbage.

Slut med at låne
Rudekuverterne blev i øvrigt også smidt direkte i papirkurven, så hun anede ikke, om hun var i RKI eller ej.

Det er hun, kan vi så fastslå.

Så det er slut med at låne penge - og Nana er klar over, at hun skal klare sig for de penge, hun har.

Se også: Luksusfælden: Ekskone skrider fra gælden

Se også: Luksusfælden: Kontanthjælpsreform tvinger os fra hinanden

Se også: Mor i Luksusfælden: Jeg er træt af at skulle putte penge i jer

Og det går udmærket, siger hun, selvom det jo ikke er helt efter bogen, at hun nu igen klatter penge af på hår-extensions.

- Så spiser jeg lidt billigere, hævder hun.

- Jeg har de penge, jeg har. Sådan er det, og det er ikke lige så fancy, som det var før, men det er mere fornuftigt. Jeg er nødt til at blive voksen nu.

- Og du er i gang med din sygeplejerske-uddannelse?

- Ja, og jeg er rigtig glad for det.

83 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere