Luksusfælden: Mine penge er mine

Tobias fra aftenens program er ikke meget for at dele med samleveren, Diana

Diana og Tobias tvinges til drastiske beslutninger. (Foto: TV3)
Diana og Tobias tvinges til drastiske beslutninger. (Foto: TV3)

Det er ikke just det store fællesskab, der præger parret Tobias og Diana fra Jels i Sønderjylland, som er aftenens deltagere i 'Luksusfælden' på TV3.

- Mine penge er mine penge. Hun har sine, jeg har mine. Jeg får ikke noget af hende, hun får ikke noget af mig, lyder det således fra Tobias om parrets individuelle økonomi.

Se også: Luksusfælden: Kviklån for at få mad

- Han vil have det hele, og han vil have det for sig selv, siger Diana, der venter parrets første fællesbarn. Hun har i forvejen en datter, Lærke, på to år fra et tidligere forhold.

- Jeg er bange for, at hvis hun smutter, så sidder jeg tilbage med ingenting, forklarer Tobias.

Men ordningen med adskilt økonomi fungerer mildt sagt slet ikke, og det får Tobias temperament på kogepunktet, når det ikke går, som han gerne vil have det.

Uåbnede rudekuverter
Faktisk bliver han voldelig - dog ikke på personer, forsikrer han, kun på døde ting som en stol, der bliver smidt gennem stuen, og campingvognen, som skal sælges på eksperternes forlangende, bliver angrebet med en økse, da der går kludder i aftalerne.

Økonomien er ikke noget at grine af. (Foto: TV3)
Økonomien er ikke noget at grine af. (Foto: TV3)
 

Inderst drømmer han om et liv med villa, vovse og Volvo, men klat forbrug, gæld og i øvrigt en ordentlig stak uåbnede rudekuverter gør det nok tvivlsomt, om han vil få sine drømme til at gå i opfyldelse lige med det samme.

En gennemgang af parrets gæld gør det klart, at de tilsammen skylder 440.000 kroner væk, og heraf står Tobias for de 311.000.

Noget må gøres.

Hvad vælger parret?
Parret skal tage stilling til tre løsningsmodeller - total fælles-økonomi, en fælles-konto, hvor de betaler ind til fælles-udgifter - eller en tredje løsning efter eget valg, som bare ikke må ligne den eksisterende ordning, som har vist sig at være en fiasko.

Hvilken løsning vælger parret?

Se også: Anklage: Svenskere har stjålet "Luksusfælden"

Se også: Efter Luksusfælden: Marianne kan stadig blive tvunget fra Dan

Samtidig skal bilen og campingvognen afhændes, og det tager bare tre minutter, så melder Tobias campingvognen solgt.

- Jeg ringede til min søster, hun købte den for 5.000 kr.

Også bil i indkørslen
Da eksperterne, Carsten Linnemann og Mette Reissmann, vender tilbage to måneder senere for at se, hvordan parret klarer sig med det opstillede budget, kan de ikke undgå at bemærke, at campingvognen stadig står i indkørslen.

Jo, søsteren havde fortrudt, og andre salgs-muligheder var også gået i vasken. Så var Tobias blevet sur og havde angrebet den stakkels vogn med en økse.

Der står også en bil i indkørslen, selvom Linnemann kørte væk med den gamle sidst, han havde været hos parret.

- Jo, vi har lånt en bil af min bror. Det betaler vi 200 kr. om måneden for, fortæller Diana.

- Sandelig en venlig bror, du har, lyder det en anelse skeptisk fra Linnemann.

Se dramaet om parret i aften kl. 20.00 på TV3.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen