'Mareridt ved første blik'-par: Carsten genbruger romantisk ferie

Carsten og Eva kunne ikke få meget til at fungere i deres korte ægteskab, men nu er de heldigvis begge godt videre

I dag leder Eva efter noget nyt - hør hvad her. (Video: Signe Skov)

De levede deres første dag som ægtepar som var de i Paradisets have.

Men de efterfølgende dage på bryllupsrejse må så at sige have været syndefaldet for 53-årige Carsten Jensen og 52-årige Eva Lundberg, der medvirkede i femte sæson af 'Gift ved første blik'.

Allerede første dag på bryllupsrejsen bød på en buffet af ubehageligheder og skuffelser for begge deltagere, der havde håbet på at møde deres eneste ene i kærlighedseksperimentet.

Til gengæld har de begge mødt kærligheden efter programmet.

Glade så Carsten og Eva ud på deres bryllupsdag. Men glæden varede ikke mange dage. Foto: Marianne Overaa/DR
Glade så Carsten og Eva ud på deres bryllupsdag. Men glæden varede ikke mange dage. Foto: Marianne Overaa/DR

Se også: Kæmpe skandale i 'Gift ved første blik': DR trækker afsnit tilbage

Tog tilbage til en fuser
Brandmanden Carsten har haft held i sprøjten og mødt en ny kvinde.

- Jeg har fået en kæreste, efter programmet sluttede, forklarer han til Ekstra Bladet.

Og så er intet som bekendt så galt, at det ikke er godt for noget.

For det kan godt være, at Carsten og Evas bryllupsrejse til Bergamo i Italien var alt andet end hed. Men turen endte alligevel med at give Carsten noget, for efterfølgende vidste han lige nøjagtig, hvor han skulle invitere sin nye forelskelse hen.

- Vi er rigtig glade for hinanden og var faktisk på samme hotel, som Eva og jeg var på, da vi var på bryllupsrejse, beretter han.

Det var ikke sentimentalitet over det forliste forhold, der trak den 53-årige brandmand til hotellet. Det var simpelthen bare praktisk.

- Jeg synes bare, at det var et fremragende hotel, så hvorfor ikke tage tilbage? De kunne endda huske mig i receptionen, konstaterer han om sit feriegenbrug.

Carsten tog straks kæresten med i brudesuiten, hvor han havde fejret bryllupsrejse med sin ekskone gennem få uger. Foto: DR/Snowman Productions
Carsten tog straks kæresten med i brudesuiten, hvor han havde fejret bryllupsrejse med sin ekskone gennem få uger. Foto: DR/Snowman Productions
 

Eva Lundberg fra ' Gift ved første blik' søger ham, der kan få hende til at smile hele tiden. Foto: DR/Snowman Productions Film, tv & radio - 16. okt. 2018 - kl. 08:12 Eva efter fiasko-ægteskab: Singlemænd - skriv til mig!

Tæppebombet af tilbud
Hans ekskone savner heller ikke opmærksomhed fra det modsatte køn. Efter hendes medvirken i programmet har Evas telefon været rødglødende.

- Jeg tror, at jeg dagligt modtager modtager mellem 100 og 130 tilbud fra mænd på Messenger. Min telefon er lige ved at brænde sammen, siger Eva Lundberg til Ekstra Bladet.

Men den nyligt skilte kvinde er ikke nødvendigvis på jagt efter endnu en husbond.

- Man ved aldrig, hvornår man møder Mr. Right. Jeg er åben for alle muligheder og mænd, jeg skal bare lige have lidt ro først. Jeg vil også nyde at være alene, for jeg har næsten aldrig bare været mig selv i mit voksne liv. Jeg blev skilt for to år siden efter et 26 års langt ægteskab, siger hun til Ekstra Bladet.

Eva behøver bestemt ikke at kede sig, efter hun er blevet skilt for anden gang. Foto: DR/Snowman Productions
Eva behøver bestemt ikke at kede sig, efter hun er blevet skilt for anden gang. Foto: DR/Snowman Productions
 

Eva Lundberg er glad for, at der er sat det sidste punktum for hendes meget korte og turbulente ægteskab med Carsten. Foto: Marianne Overaa/DR Film, tv & radio - 11. okt. 2018 - kl. 06:55 Vraget i 'Gift ved første blik': Nu bestormes Eva af villige mænd

Sidste afsnit af 'Kærlighed ved første blik' sendes klokken 20 på DR1. Her afgør de tre tilbageværende par, om de vil blive sammen, efter kærlighedseksperimentet er slut.

Carsten Jensen og Eva Lundbergs forhold holdt ganske få dage. Foto: Marianne Overaa/DR Danske kendte - 4. okt. 2018 - kl. 06:53 'Gift ved første blik'-Carsten i enorm shitstorm: Sådan kan det ramme ham på pengepungen

56 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere