Plastikmareridt: Nu er jeg kvinde igen

Dorthe Grøndahl fra 'Mit Plastikmareridt' i aften har siden fået nye bryster

Tilbage i rette størrelse. (Privatfoto)
Tilbage i rette størrelse. (Privatfoto)

- Nu føler jeg mig som en kvinde igen, siger Dorthe Grøndahl fra Amager i aftenens udgave af 'Mit Plastikmareridt' på TV3.

Hun har, efter at programmet blev optaget, været under kniven igen og fået nye bryster, som hun betegner som 'helt perfekte'.

Mens kameraerne ruller er hun for at sige det mildt knapt så tilfreds. Faktisk kæmper hun med tårerne, mens hun beretter om sine implantater, som hun gemmer i skabet som minde om bedre tider.

Dorthe Grøndahl blev med de gamle bryster fotograferet til Ugens Rapport. men de var ikke frække nok til bladet, og hun ville ikke gå længere. Så det blev droppet, og Dorthe fik billederne for anstrengelserne. (Privatfoto)

Ikke fræk nok til Ugens Rapport. (privatfoto)
Ikke fræk nok til Ugens Rapport. (privatfoto)

Heller ikke dette foto fandt nåde for Rapports kritiske øjne. (Privatfoto)
Heller ikke dette foto fandt nåde for Rapports kritiske øjne. (Privatfoto)
 
Bryster som en 90-årig
- Der var jo en grund til, at jeg medvirkede. Jeg var ikke glad for situationen. Mine bryster var i den grad blevet en del af mig, og da jeg så skulle have dem ud efter fire år og ni måneder på grund af infektion, så blev jeg ked af det.

- Ikke så meget, fordi de skulle ud. Mere, fordi der var så megen overskydende hud, at jeg følte, jeg havde bryster som en 90-årig, siger Dorthe Grøndahl.

Med de nye bryster, som hun fik indsat for nogle måneder siden, er hun igen klar til at byde sommeren velkommen. Sådan har det ikke været i flere år, hvor hun har haft mest lyst til at pakke sig ind i vinter-jakker for at skjule de små små lapper, der skulle gøre det ud for bryster.

De lignede te-poser
- Jeg glæder mig til sommeren og de små kjoler og bikinien på stranden og i svømmehallen. Jeg har aldrig været i svømmehallen med min mindste datter. Hun er fem år. Fordi, jeg har været ked af at vise mig frem med mine bryster, der lignede te-poser, der skulle rulles op med curlers, griner Dorthe Grøndahl.

Dorthe Grøndahl er glad igen med de nye bryster. (Privatfoto)f
Dorthe Grøndahl er glad igen med de nye bryster. (Privatfoto)f

Hun glæder sig til at kunne vise sig på stranden i bikini igen. (Privatfoto)
Hun glæder sig til at kunne vise sig på stranden i bikini igen. (Privatfoto)
 
Nu er hun tilfreds.

- Jeg har det rigtigt godt - også selvom det for nogen måske kan virke overfladisk at være så optaget af nogle bryster, men sådan har vi hver vores glæde.

TV3 i aften kl. 21.00

36 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere