Qvortrup: Mere stjerne end reality-mand

Henrik Qvortrup mener ikke, det devaluerer ham som seriøs journalist at være reality-deltager

Qvortrup stod for maden i mandags. (Foto: TV3)
Qvortrup stod for maden i mandags. (Foto: TV3)

Normalt anses han for at være en rimeligt seriøs, politisk journalist, der dog har haft en noget kulørt fortid som chefredaktør på Se og Hør.

Men nu er Henrik Qvortrup også på vej til at blive reality-stjerne - først som deltager i 'I'm a Celebrity - Get me Out of Here' i Sydafrika sidste år, og aktuelt spiser han middage på TV3 i denne uge med Oliver Bjerrehuus, Ditte Okman og Rikke Gøranasson.

Kan det blive værre?

Beæret over at blive kaldt stjerne
Er manden ved sætte sit - måske ikke længere helt så - gode navn over styr i et billigt univers, som mange vil synes er upassende for en mand med hans cv.

Det omfatter perioder på bl.a. Ekstra Bladet, BT, TV2 - for ikke at tale om hans tid som spindoktor for Anders Fogh Rasmussen.

Se også: Nyt job til Qvortrup

Qvortrups iddags-hold i denne uge.Fra venstre Ditte Okman, Rikke Goransson og Oliver Bjerrehuus. (Foto: TV3)
Qvortrups iddags-hold i denne uge.Fra venstre Ditte Okman, Rikke Goransson og Oliver Bjerrehuus. (Foto: TV3)
 

Selv ser han intet problem i at være reality-stjerne.

- Jeg er da glad for, at du kalder mig stjerne. Det er jeg beæret over, siger Henrik Qvortrup.

Se også: Henrik Qvortrup skal være far for sjette gang: - Vi glæder os

- Hvorfor gør du det?

- Fordi det første synes jeg, det er sjovt, og så er det også sjove mennesker, man får lov at være sammen med. Og for det tredje giver TV3 jo også en pæn håndøre for at være med.

Ånds-arrogance
- Er det for pengenes skyld, du er med?

- Det er en kombination af det hele. Jeg synes, det er supersjovt. Men så meget en reality-figur er jeg heller ikke. Jeg er nok mere stjerne end reality-mand, lyder svaret grinende.

Henrik Qvortrup på reality-vagt i Sydafrika med bl.a. Gustav Salinas. (Foto: Anthon Unger)
Henrik Qvortrup på reality-vagt i Sydafrika med bl.a. Gustav Salinas. (Foto: Anthon Unger)

Dansk politik - 3. nov. 2015 - kl. 10:36 Qvortrup: Du lyver, Lykketoft!

- Du mener ikke, det devaluerer dig selv som seriøs journalist at deltage i reality-shows?

- Hvis min største bekymring var, om mit renomé blev ødelagt af reality, så ville jeg være en glad mand. Helt seriøst: Jeg synes, der er enormt meget ånds-arrogance over hele denne diskussion. Hvorfor skulle man ikke kunne blive taget seriøst, fordi man sidder og spiser middag mede Oliver Bjerrehuus på TV3?

Står i den sorte bog
- Du mener ikke, der går noget fra dig ved at deltage?

- Jeg har det fint med det. Hvad andre så synes, det gør, eller ikke gør, ved min troværdighed, det må de selv ligge og rode med, siger Qvortrup, der til sommer starter sit eget magasin på Radio 24/Syv, hvor han lover, at alle 'farisærerne i branchen vil blive ristet over en sagte ild'.

- De står allerede i den sorte bog, fastslår han.

15 kommentarer
Vis kommentarer