Robinson-vært om mordtrusler: Hva' fa'en er det for noget?

Gøtte er sæsonens hadeobjekt i 'Robinson' og har blandt andet modtaget mordtrusler

Jakob Kjeldberg mener, at man som deltager i et realtyshow skal være klar til en tur i vridemaskinen, men omvendt skal kommentarerne holde sig inden for grænsen - og det gør trusler bestemt ikke, siger han. (Foto: TV3)
Jakob Kjeldberg mener, at man som deltager i et realtyshow skal være klar til en tur i vridemaskinen, men omvendt skal kommentarerne holde sig inden for grænsen - og det gør trusler bestemt ikke, siger han. (Foto: TV3)

Det er ikke for sarte sjæle at deltage i et tv-program som 'Robinson Ekspeditionen'. Ikke kun fordi det er hård kost at være med i reality-spillet på den øde ø, men også fordi reaktionen fra seerne hjemme i Danmark kan være overvældende.

I årets sæson af 'Robinson Ekspeditionen' er den 36-årige sygeplejerske Gøtte blevet udråbt til seernes hadeobjekt, og som Ekstra Bladet tidligere i dag kunne fortælle, har hun flere gange modtaget trusler på livet via Facebook.

Se også: Robinson-deltager truet på livet

Der var drama i 'Robinson Ekspeditionen', da Gøtte faldt om.

Ifølge TV3's ekspeditionsleder Jakob Kjeldberg samler meget af seernes opmærksomhed sig omkring Gøtte, fordi hun får meget tid på skærmen.

- Gøtte er markant, og derfor får hun mere tid end dem, som ikke siger en dyt dernede. Derfor forholder folk sig til hende, siger han til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Gøtte har og skal være forberedt på, at når man deltager i sådan et program, så er der risiko for, man kommer i skudlinjen, Men det, som Gøtte bliver udsat for her, det er ikke det, det handler om, for det er kriminelt og helt uden for pli, siger Jakob Kjeldberg, der har lavet programmet i 11 år.

Se også: Drama i Robinson: Gøtte falder om

Alle år har der været en person, der blev lagt for had. Men de senere år er deltagerne blevet udstillet i den sociale vridemaskine.

- I modsætning til Hade-Martin så får hun tur på de sociale medier. Jeg synes, noget af den tur er fint, så længe den holder sig inden for banen. Så kan hun give igen eller lade være, men at begynde med det perfide - hun har børn. Hva' fa'en er det for noget? De skulle skamme sig, ellers så skal jeg give dem en tur på en øde ø, siger Jakob Kjeldberg.

Se også: 'Klamme-Erik': De kaldte mig perverse svin på gaden

Gøtte nægter at gå i parkamp.

53 kommentarer
Vis kommentarer