Stephanie Star: Spørg mig om alt fra morgenguffere til børneopdragelse

Ny brevkasse: Nu kan du få svar på alt fra reality-cougaren Stephanie Star, der ikke holder igen med noget som helst

Ekstra Bladet fangede Stephanie Star på den røde løber til Reality Awards til et kys og en snak om nomineringen til årets bryster

Hvordan får jeg min kæreste til at give flere blowjobs? Hvordan scorer jeg en ældre kvinde? Hvad foregår der bag kameraerne i reality-verdenen?

Uanset hvad du kan finde på at spørge om, er Stephanie Star klar til give dig svar på det i en ny brevkasse i Ekstra Bladet.

Du kan sende dine spørgsmål til star@eb.dk eller i kommentarsporet under artiklen.

Reality-cougaren, der har slået sit navn fast som en bramfri og flamboyant livsnyder, der ikke flover sig over sin appetit på sex og yngre mænd, i diverse tv-programmer lover, at hun ikke vil holde sig i skindet.

- Jeg glæder mig helt vildt til at komme igang. Jeg har faktisk altid drømt at have en brevkasse, for jeg føler, jeg har en masse at give.

- Jeg er ikke bleg for at tage fat på emner, der kan være saftige eller lige frem provokerende, så derfor synes jeg, at Ekstra Bladet og jeg passer rigtig godt sammen. Jeg tør nemlig også, hvor andre tier, fortæller hun begejstret og fortsætter:

- Jeg ved en masse om sex og parforhold og har også en masse stærke meninger om emnet. Men derudover er jeg også mor til en pige på 18 år, jeg har italienske forældre, er selvstændig og har befundet mig i nogle år i reality-verdenen, hvilket jeg også gladeligt svarer på spørgsmål om.

- Og så har jeg også en masse tips til at holde sig ung og smuk, hvilket er vigtigt for mig. Kort sagt kan man spørge mig om alt mellem himmel og jord.

Brevkassen kommer til at blive en del af Ekstra Bladet om lørdagen og optræder desuden digitalt i EKSTRA.

Stephanie Star og EKSTRA vil desuden udlodde Stephanies nye, frække kalender til de bedste spørgsmål. (Foto: PR)
Stephanie Star og EKSTRA vil desuden udlodde Stephanies nye, frække kalender til de bedste spørgsmål. (Foto: PR)
 

Du kan sende dine spørgsmål til star@eb.dk eller i kommentarsporet under artiklen.

109 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere