TV: Fra sex i Paradise til blufærdig nøgendating

Sheila-Maria har dyrket sex for åben skærm i 'Paradise Hotel', men nøgendating er nu alligevel over hendes grænse

Sheila-Maria sørgede for at dække sig til med sine hænder og arme under optagelserne til 'Adam og Eva'. Her sidder hun på nøgenøens seng sammen med sin date, Mark. (Foto: TV3)
Sheila-Maria sørgede for at dække sig til med sine hænder og arme under optagelserne til 'Adam og Eva'. Her sidder hun på nøgenøens seng sammen med sin date, Mark. (Foto: TV3)

Fans af 'Paradise Hotel' vil møde en gammel kending, hvis de sætter sig til skærmen i aften, når TV3s nøgendating-program, 'Adam og Eva', løber over skærmen.

Sheila-Maria, der var med på det kamera-overvågede festhotel i Mexico i 2011, er nemlig denne gang taget med Julie Zangenberg til Grækenland, hvor hun er en af to nøgne kvinder, som ungkarlen Mark dater.

Det viser sig dog, at den tidligere paradiso ikke var helt vild med at være nøgen. Hun forsøger igennem hele programmet at dække de mere private dele til med sine hænder og arme.

Det er ellers ikke første gang, at Sheila-Maria optræder i afklædt tilstand på skærmen. Da hun var med 'Paradise Hotel' dyrkede hun sex med Nick i et badekar, mens resten af hotellets gæster var med på en lytter.

Se også: Jill i dillerdating: Blikket røg hurtigt nedad

Se klippet fra 'Paradise Hotel' hvor Sheila-Maria har sex med Nick i badekarret her.

Hvorfor Sheila-Maria valgte at sige ja til at deltage i 'Adam og Eva', når nu hun er så blufærdig, ved hun ikke rigtigt.

- Det kan jeg faktisk nærmest ikke svare på. Jeg havde en travl sommer og var en smule stresset, og så fik jeg tilbudt at være med, og så sagde jeg så ja.

- Så du meldte dig ikke selv til programmet?

- Jeg talte med TV3 om noget andet, og så kom vi så ind på det her program.

Se også: Trine fra nøgendating skal giftes

Mark prøver at få Sheila-Maria til at vise 'sagerne' frem ved at lokke hende med i vandet til en omgang frisbee. Se her om det virker.

- Hvordan var det at være med?

- Det var meget grænseoverskridende. Jeg har helt sikkert nået min grænse. Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville være så blufærdig. Det var forfærdeligt. Det var i hvert fald ikke for mig.

Se også: Dillerdating på TV3 for frækt til klokken 20

- Fortryder du, at du var med?

- Både og. Jeg synes faktisk, at det er et rigtig fedt koncept. Det var bare overhovedet ikke noget for mig. Men omvendt var det en god tur, og jeg mødte en masse søde mennesker, så på den måde fortryder jeg det ikke. Og så er det vel også meget godt nu at kende sin grænse.

- Hvordan har du det med, at hele Danmark skal se dig nøgen?

- Jeg har jo allerede haft sex i 'Paradise', hvor alle har set min bare røv, så det tænker jeg faktisk ikke så meget på. Det var mere i selve situationen dernede. Og så er det jo kun ét program, så det er hurtigt glemt igen. Hvis det havde været en hel programserie, havde jeg ikke sagt ja.

Reality - 2. feb. 2015 - kl. 15:22 Zangenberg i nøgenshow: Jeg er blufærdig

Jill (th.) og Mark havde ikke noget problem med, at der var kamera på, mens de var nøgne, mens Sheila-Maria konstant dækkede 'sagerne' til. (Foto: TV3)
Jill (th.) og Mark havde ikke noget problem med, at der var kamera på, mens de var nøgne, mens Sheila-Maria konstant dækkede 'sagerne' til. (Foto: TV3)

Reality - 2. feb. 2015 - kl. 21:51 Deltog i nøgendating: Aldrig oplevet noget lignende

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere