TV3 efter bikini-fiasko: Ville gerne have haft flere seere

Ikke mange gad at se med, når 'Bikini Island' rullede over skærmen

Claudia Rex har fået drøje hug for sin indsats som vært i 'Bikini Island'. Her svarer hun på kritikken.

Det lå allerede på forhånd i kortene, at 'Bikini Island' måske ikke helt var, hvad TV3 på forhånd havde håbet. Fra optagelserne til det 'Paradise Hotel'-agtige realityshow sluttede, til det ramte skærmen, gik der knap halvandet år.

Og seerne har da også pænt takket nej til det nye realityshow, hvor det gælder om at knalde så mange som muligt, opføre sig tåbeligt og danne alliancer på kryds og tværs.

Se også: Sidste knald på 'Bikini Island'

Nanna og Wetter har sex i 'Bikini Island'.

31. august havde trope-showet med Claudia Rex i front premiere, hvor 91.000 så med. Det var så mange, at programmet sneg sig ind på en sjetteplads på ugens top 10 over de mest sete programmer på TV3, hvor 'Luksusfælden' blev det mest sete med 252.000 seere.

Derefter forsvandt seerne hurtigere end slik til en børnefødselsdag.

Siden har programmet ikke ligget i top ti og har i gennemsnit ligget på 70.000 seere.

Til sammenligning havde 'Robinson Ekspeditionen' i sidste uge 196.000 seere, mens 'Paradise Hotel' i foråret lå pænt over 100.000 seere hver uge.

I sidste uge endte TV3s trængsler dog, da 'Bikini Island' torsdag sluttede med Nicki, Christopher og Wetter som fælles vindere.

Se også: Bikini Island: Savas til Wetter: Bol mig for helvede

Savas har igennem hele 'Bikini Island' været meget opsat på at komme i bukserne på Wetter. 

42 kommentarer
Vis kommentarer