Luksusfælden: Teenager på 47 i kæmpe-gæld

Torben er som voksen flyttet 24 gange i en slags flugt fra kreditorer

Torben bor til billig leje hos Betina og hendes mand, Mads, i Sorø. Foto: TV3
Torben bor til billig leje hos Betina og hendes mand, Mads, i Sorø. Foto: TV3

Den 47-årige truckfører Torben har levet et omflakkende liv. De sidste 27 år har han boet 24 forskellige steder. Alene de sidste fem år er han flyttet syv gange.

Hver gang har det haft et element af flugt over sig. Flugt fra kreditorer, fogeden, udlejere og ubetalte regninger i det hele taget.

Nu er han flyttet fra Jylland til Sorø - til et ægtepar, der stillede et par værelser i deres vila til hans rådighed. Oprindeligt kun for et par måneders varighed, men nu 'er vi på første år', siger Torben i aftenens 'Luksusfælden', hvor TV3-eksperterne, Kenneth Hansen og Carsten Linnemann, hurtigt finder ud af, at hans 'teenage'-liv har haft alvorlige konsekvenser for hans økonomi.

Se også: Luksusfælden: Lang optræk til skilsmissen

Familien i Sorø har ellers gjort det nemt for ham at holde orden i økonomien. Huslejen er særdeles gunstig, og bliver den ikke betalt, så sletter de den bare. Han spiser også gratis med flere gange om ugen, men som fruen i huset, Betina på 42, siger, så er 'Torben som en teenager, der slippes løs, pengene bliver bare brugt'.

Torben må vinke farvel til sit teenage-liv. Foto: TV3
Torben må vinke farvel til sit teenage-liv. Foto: TV3

Det skal der nu sættes en stopper for, selvom det tager en alvors-snak mellem Torben og familien, før Torben indser, at det skal være slut med at lyve om- og fortie gæld og ubetalte regninger.

Gælden er på intet mindre end 840.000 kr., heraf 100.000 til hans far, der lånte ham dem på et tidspunkt, men ikke har fået en krone af dem tilbage.

I programmet eftergiver faderen sønnens gæld.

Se også: 'Luksusfælden': Låner penge af sin datter for at give hende gaver

Så vi taler om gæld på 740.000 kr., hvilket er alvorligt nok, når man ikke ligefrem får guld ind på kontoen hver måned.

Faktisk vil Torben aldrig blive gældfri, hvis han - som enhver voksen mand jo nok vil foretrække - flytter i egen bolig til en uundgåelig højere husleje end den, han sidder for hos Betina og hendes mand, Mads.

Omvendt vil han være gældfri om 21 år, hvis han må blive boende hos dem - dog med visse ændringer i samværet, som eksperterne foreslår - bl.a., at huslejen SKAL falde den første i hver måned.

Se også: Luksusfælden: Det hele kører nu

Betina og Mads giver ham lov til at blive boende, så den ged er barberet.

Men kan eksperterne også gøre noget ved de 21 år med gæld?

'Luksusfælden' i aftren kl. 20.00 på TV3

120 kommentarer
Vis kommentarer