Efter kæmpegæld i 'Luksusfælden': Nu tager Lars konsekvensen

Lars fra aftenens program er flyttet til Fredericia uden mange adspredelser til sin rådighed

Lars med kæresten Dorthe, som han dog ikke bor med - endnu. Foto: TV3
Lars med kæresten Dorthe, som han dog ikke bor med - endnu. Foto: TV3

Det kan godt være, at Lars fra aftenens 'Luksusfælde' har levet noget uansvarligt og bare brugt løs af penge, som han har lånt sig til, så både helbred med to blødende mavesår og økonomi med kæmpegæld har været ude på rysteture.

Men man kan ikke sige andet, end at han har taget skeen i den anden hånd og gjort, hvad der skal til for at komme på højkant igen.

Fladskærm, computer og telefon var solgt samme aften, TV3-eksperterne havde forlangt dem solgt, hvis de på nogen måde skulle kunne redde ham ud af situationen med gæld i kviklån på mere end 600.000 kroner.

Eksperterne Carsten Linnemann og Kennneth Hansen med Lars og Dorthe i baggrunden. Foto: TV3
Eksperterne Carsten Linnemann og Kennneth Hansen med Lars og Dorthe i baggrunden. Foto: TV3
 

Se også: Jan skylder en million væk: Skrev under uden at se beløbene

Men sværest - og mest ubelejligt - måtte han også af med bilen, som han ellers var afhængig af for at kunne komme på arbejde som lastbilschauffør i Fredericia.

Hvad gør man så, når man bor i Vissenbjerg på Fyn, hvor også ens børn bor med eks-konen?

Lars tog konsekvensen - og er flyttet til Fredericia.

Se også: Luksusfælden når nye højder: Anette køber bøffer og vin på afbetaling

Så kan arbejdet ikke komme tættere på - og så hjalp 'Luksusfælden' med et årskort, så han kunne tage det offentlige for at besøge børnene.

I alt en situation han accepterer - også selvom der hverken er tv eller computer at fordrive aftenerne med, når kæresten, Dorthe, som bor i 'en anden by', ikke er på besøg.

- Jeg har en gammel telefon, jeg har fået af min søn. Ellers må jeg læse en bog i stedet, siger han til Ekstra Bladet.

Lars siger, at han følger budgettet, som eksperterne havde lagt for ham.

- Det kører helt efter planen. Stille og roligt, siger han.

Se også: 'Luksusfælden': Baby på vej og snart hjemløse

46 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere