Fede Finns livsnyder-sangerinde

Dansktop-gruppens nye sangerinde er aftenens deltager i 'Luksusfælden'

Katrine ved klaveret, der blev købt for skattens penge. (Foto: TV3)
Katrine ved klaveret, der blev købt for skattens penge. (Foto: TV3)

- Nu må du kraftedeme holde op.

Far er ikke alene sur, han er også mildt sagt utilfreds med aftenens gældsplagede person i 'Luksusfælden, 33-årige Katrine Damgaard Christensen fra Odense.

'Far' er i dette tilfælde den ene af programmets eksperter, Carsten Linnemann, efter han igen har måttet lægge øre til Katrines søforklaringer og manglende vilje til at indse det morads af økonomisk karakter, hun befinder sig i.

Livsnyderen fra Odense er sanger og musik-lærer og tjener som sådan godt, men alligevel er økonomien løbet løbsk i en grad, som hverken Linnemann eller kollega, Jan Swyrtz, har megen forståelse for.

Katrine med veninden, Henriette, der heller ikke helt forstår venindens forbrug. (Foto: TV3)
Katrine med veninden, Henriette, der heller ikke helt forstår venindens forbrug. (Foto: TV3)

Se også: Efter Luksusfælden: De kører på en psykisk

Hun skylder 479.000 kroner væk, heraf 40.000 til skatten, der skal falde, hvis ikke der bliver gjort indhug i den bil, hun har købt for 160.000 kroner for at kunne rejse rundt i landet og optræde med sin musik.

Bl.a. som ny sangerinde i Fede Finn & Funny Boyz.

Adgang til penge-træ?
Skattegælden er opstået dels ved, at hun som B-skatteyder har har valgt at bruge honorar-pengene istedet for at afregne med skattevæsenet.

Et fejlagtigt placeret beløb fra SKAT på 26.000 kroner blev også lige brugt på et nyt klaver, selvom hun vidste, at de skulle betales tilbage.

Men ikke nok med det. Forbruget er også helt ude af trit med virkeligheden. Hun bekymrer sig ikke om priser, men fyrer bare af på tøj til sig selv og børnene og neglelak og andre skønhedsprodukter til sig selv i en grad, så man skulle tro, hun har direkte adgang til et penge-træ.

Birgit og Allan Feldt fra programmet 'Luksusfælden' var tynget af 1,6 millioner i gæld. Parret havde røget i over 30 år, men droppede smøgerne for at spare penge. Takket være et gratis rygestop-kursus hos Horsens Kommune er de nu trappet langt ned med e-cigaretter. (Foto: Anita Graversen) Kendte Par fra 'Luksusfælden' havde 1,6 millioner i gæld - sådan gik det

Vil det lykkes Carsten og Jan at flikke et budget sammen for Katrine? (Foto: TV3)
Vil det lykkes Carsten og Jan at flikke et budget sammen for Katrine? (Foto: TV3)
 

Kniber med optimismen
De bruges penge på SFO og Privatskole - men ikke på ulykkesforsikringer - og det er hende, der hænger på regningen, for eks-manden agter ikke at være med til at betale.

Eksperterne sætter hende i første omgang til at sælge ud af værdierne for at dække skatte-kravet, og så skal der i øvrigt lægges et budget, så økonomien også hænger sammen i fremtiden.

Se også: Luksusfælden: Fremtiden ser mørk ud

Her kniber det med optimismen, da eksperterne opdager - efter den traditionelle måneds pause - at Katrine igen har været ude at klatte penge væk.

Vil det lykkes alligevel. Se med i aften.

'Luksusfælden' på TV3 i aften kl. 20.00

38 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere