Linses sidste farvel: Jeg fik Moppers aske i munden

'Familien på Bryggen' tog fysisk afsked med Linses Kesslers mor ved at sprede asken ud for den engelske kyst

Her sendes Mopper ud på sin sidste rejse. Foto: TV3
Her sendes Mopper ud på sin sidste rejse. Foto: TV3

I aftenens afsnit af 'Familien fra Bryggen' tog Linse, Stephanie, Cengiz og lille Alba en sidste, fysisk afsked med deres Mopper, hvis aske det seneste halvandet år har været opbevaret hos den storbarmede datter.

Asken skulle spredes, og Linse havde fået den ide, at det skulle ske i Moppers hjemland, England, ved Cornwalls kyst, og sådan blev det.

- Jeg var i Spanien en dag og tænkte, 'hun skal sgu til England. Det er jo det, hun skal'. Det var der, at hun i sine unge dage var meget lykkelig, et sted, der var fyldt med gode minder. Altså minder fra før hun blev gravid og ikke ønskede det, siger Linse Kessler til Ekstra Bladet.

For at fuldføre ideen rejste de deltagende efterladte på ferie i England, også for at besøge den engelske del af familien - inden det med Cengiz som chauffør gik mod kysten.

Linse gemte lidt af aske af Mopper til sig selv. Foto: Ritzau Scanpix
Linse gemte lidt af aske af Mopper til sig selv. Foto: Ritzau Scanpix

Se også: Linse fortryder gigantisk halstatovering: Går igennem smertehelvede

De havde dog nær glemt det vigtigste. Heldigvis var de ikke ret langt fra hotellet, inden det lød fra Cengiz:

- Har vi ikke glemt noget?

- Gud, jo. Mopper, udbrød Linse, da fadæsen var gået op for hende.

Tilbage til hotellet - og så afsted igen, hvor det så lykkedes med forehavendet at sende legendariske Mopper på sin sidste rejse.

- Hvordan var det at stå med Mopper en sidste gang?

- Det gik op for mig til sidst. Der var vind, og jeg fik Moppers aske i munden, siger Linse til Ekstra Bladet.

- Det var både sjovt og pisse sørgeligt. Jeg var meget berørt af det. Da urnen var tom, skulle jeg i lige samle mig, og dér knak filmen. Jeg troede, jeg skulle ind foran kameraet og være lidt kæk, men det kunne jeg ikke.

Stephanie 'Geggo' giver sine følgere en løftet pegefinger. Foto: Privat Film, tv & radio - 11. jul. 2018 - kl. 16:19 Geggo: Jeg må desværre skuffe jer

- Du fik Moppper i munden?

- Ja, fordi det blæste ad helvedes til. Er du klar over, hvor meget der er i sådan en urne? Der er kiste, tøj, det hele, men jeg kan sagtens grine ad det. Det havde Mopper også gjort. Man skal altid huske, hvem hun var, og det var en person, der var alt andet end sentimental.

- Nu er det hele sluttet. Hvordan er det?

- Jeg har gemt en lille plastikdims, man kan putte glimmer i. Og den har jeg proppet lidt aske i. Måske kan det blive en fingerring eller noget andet, så jeg stadig har Mopper tæt på mig.

Linse Kessler har kaldt sit spanske bed and breakfast en mangeårig drøm. Nu skal hun finde ny revisor til at stå for regnskabsbøgerne. Foto: Philip Davali Kendte Linses revisor siger op: Jeg frygter skattevæsenet

- Jeg savner hende stadig hver eneste dag. Altså jeg går jo ikke og græder hver eneste dag, men jeg læser da stadig gamle minder om hende. og jeg ser hende i 'Familien på bryggen'.

- Jeg er så glad for, at vi har lavet den tv-serie. Alba er jo så ung, så hun vil ikke kunne huske meget om Mopper, når hun vokser op. Men hun kan se programmet, når hun bliver ældre. Det er det fedeste familie-album, man nogensinde kan give videre.

 

35 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere