Luksusfælden: Du bliver aldrig gældfri

Aftenens deltager skylder 1,5 millioner væk og trues af aldrig at blive gældfri

Anette søger hjælp hos 'Luksusfælden'. Foto: TV3
Anette søger hjælp hos 'Luksusfælden'. Foto: TV3

Anette fra Herlufsholm har en dårlig vane, og det er at holde forbrugsfest, når hun er forelsket.

Når forholdet så stopper, hænger hun på regningen, og nu har fortiden indhentet hende, fortæller 'Luksusfælden'-eksperterne, Carsten Linnemann og Kenneth Hansen, uforsødet i aftenens program.

- Vi er alvorligt bekymrede for dig, lyder det fra Linnemann.

- Jeg er ked af at sige det, men det er virkelig op ad bakke, det her, siger Kenneth Hansen ikke mindre alarmerende

Og veninden Tina, der følger med i hele programmet, er heller ikke alt for optimistisk.

- Anette bruger penge, hun ikke har, siger hun.

Se også: Karina fra Luksusfælden: Jeg har stadig mest tjek på økonomien

Aftenens deltager, sosu-assistent og enlig mor til fem, kan trods en månedlig indtægt - alt iberegnet - på 37.700 kroner ikke få pengene til at slå til.

Anette (forrest til højre) med veninden, Tina, og de to TV3-eksperter, Kenneth Hansen log Carsten Linnemann. Foto: TV3
Anette (forrest til højre) med veninden, Tina, og de to TV3-eksperter, Kenneth Hansen log Carsten Linnemann. Foto: TV3
 

Hun er bagud med huslejen, en vandregning mangler at blive betalt, og den ældste søn skal på studietur til Bacelona, hvis Anette ellers kan finde de 3.000 kroner, det koster - foruden de 14.000 til husleje og vand, som hun skylder.

Se også: 61-årig transperson i Luksusfælden: Ghanesisk kone eller tvangsauktioner

Det er altså 17.000 kr. ekstra, der skal findes, i et budget, der i forvejen er over-booket med 1.000 kr. om måneden.

Gælden er samlet på 1,5 millioner kroner - heraf en stor portion på fem lån, hun hæfter solidarisk for med en eks-kæreste, som ikke afdrager sin del - og som Anette så kan komme til at stå for alene.

Se også: Luksusfælden: Dropper børnepengene, men har råd til smøger

- Som det ser ud nu, bliver du aldrig gældfri, lyder dommen for eksperterne.

Men måske er det sidste mirakel ikke set udført endnu.

Se, om der er et under opsejling i aften.

'Luksusfælden' på TV3 kl. 20.00

133 kommentarer
Vis kommentarer