Luksusfælden: Jeg føler mig totalt svigtet

Mias gæld blev endestationen for hendes forhold til kæresten Claus

Mia var stadig nyforelskede på fjerde år, da Luksusfælden kom på besøg. Foto: TV3
Mia var stadig nyforelskede på fjerde år, da Luksusfælden kom på besøg. Foto: TV3

Der er på fjerde år tale om nyforelskelse i forholdet mellem 32-årige Mia fra Assentoft ved Randers og kæresten Claus på 44 år.

Men der er uligevægt i forholdet. Claus, der er driftschef, har ingen problemer. Bor i stort hus med sine to sønner, ingen gæld - i hvert fald ingen, han ikke har styr på.

Anderledes ser det ud med Mia med tre sønner, og det er hendes situation, Luksusfældens Jan Swyrtz og Mette Reissmann er ankommet for at kigge på i aftenens program.

Se også: Kendt tv-vært stopper: Jeg har sagt de ord, der skal siges

Hun slæber rundt på en milliongæld efter en tvangsauktion på et hus, hun havde med en eks-kæreste, og hun afdrager ikke en krone på gælden, der er på 1.140.000 kr., og den stiger med 100.000 kroner om året, så længe hun ikke afdrager på den.

Mia - bliver efterladt alene med kæmpegælden. Foto: TV3
Mia - bliver efterladt alene med kæmpegælden. Foto: TV3
 

Dyrere hus
Samtidig har hun besluttet at flytte i hus, der koster 1600 kr. mere om måneden i forhold til hendes nuværende lejlighed. Indskuddet på 27.800 kr. har hun lånt af Claus.

Det overrasker både Claus og eksperterne, at Mia faktisk havde sparet 54.000 kr. op, og godt selv kunne have betalt indskuddet. Nu er pengene bare brugt på noget andet - og altså ikke på gældsafvikling.

Se også: Deltagere raser: 'Luksusfælden' fordrejede virkeligheden

- Det må vi nok snakke om, men jeg er overrasket, lyder det fra Caus.

Ved budget-tavlen viser det sig, at den misligeholdte gæld beløber sig til 11.400 kr. om måneden, og Mia er arbejdsløs, men er job-søgende, så det sort ud.

- Er du der stadig for hende, Claus, spørger eksperterne.

- Jeg er der, lyder svaret.

Jan Swyrtz og Mette Reissmann med aftenens par i 'Luksusfælden'. Foto: TV3
Jan Swyrtz og Mette Reissmann med aftenens par i 'Luksusfælden'. Foto: TV3
 

Claus siger fra
Eksperterne ser kun tre udveje, hvis ikke hun skal stå i gæld til op over ørerne det meste af resten af livet.

Første løsning er en husleje til det tidligere niveau, og at hun finder et job med en udbetaling efter skat på 25.600 kr. om måneden. Så vil hun være gældfri om 29 år. Bare 500 kr. mindre om måneden i indtægt vil forlænge perioden til 53 år.

- Urealistisk, mener både Mia og Claus.

Anden mulighed er at flytte ind hos Claus, og han så står for alle boligudgifter, Med en løn på 19.200 kr.l vil hun være gældfri om 13 år.

Se også: 'Luksusfælden' gav op: - Jeg ved ikke, hvornår jeg bliver gældfri

Men her siger Claus fra.

- Det er høje tal, og jeg har ingen interesse i at blive involveret i Mias økonomi, siger Claus og forsvinder fra udsendelsen.

Forlader hende
Senere meddeler Mia, at Claus ikke alene har forladt programmet. Han har også forladt hende.

Så nu står Mia alene tilbage med sin kæmpegæld.

- Jeg føler mig totalt svigtet, siger hun.

Eksperterne lover at gøre deres bedste for at hjælpe hende - og det giver bonus, da de efter en måned vender tilbage til Mia, som i mellemtiden har fået en ny, billigere bolig.

Se, hvad de har med i posen til hende.

'Luksusfælden' på TV3 i aften kl. 20.00

105 kommentarer
Vis kommentarer