Luksusfælden: - Man skal ikke gå ned på udstyr

Polske Bartosz betaler ikke husleje, men har en massageklinik, der giver dundrende underskud

Bartosz og veninden Anja kigger på tallet, der viser underskuddet på hans klinik. Foto: TV3
Bartosz og veninden Anja kigger på tallet, der viser underskuddet på hans klinik. Foto: TV3

Polske Bartosz flyttede til Danmark for 12 år siden, da han mistede sit job som it-konsulent, i håbet at finde guld og grønne skove for enden af regnbuen i 'mulighedernes land'.

Sådan kom det bare ikke til at gå, fortæller 'Luksusfælden' i aften.

I stedet er han havnet i et selvskabt økonomisk kaos med regninger, der end ikke bliver åbnet - dem er der en hel kurv af - og kreditorer - 47 styks - der kun ser afdrag, når Bartosz optager nye kviklån til at betale de gamle med.

Se også: Jubler efter Luksusfælden: Gik fra 32 års gæld til 6 år

For et halvt år siden var han på nippet til at blive smidt ud af sin lejlighed i Avedøre for flere måneders ubetalt husleje på i alt 35.000 kroner.

Det blev også afværget ved endnu et kviklån, optaget i Polen, for i Danmark står han i RKI og kan ikke låne en krone.

Bartosz får sandheden fortalt af TV3-eksperterne med veninden Anja som tilhører. Foto: TV3
Bartosz får sandheden fortalt af TV3-eksperterne med veninden Anja som tilhører. Foto: TV3
 

Ingen dækning
Alligevel havde han heller ikke betalt husleje i den måned, 'Luksusfælden's eksperter, Carsten Linnemann og Kenneth Hansen, var på besøg for at få rede på problemerne.

Det vil sige - han havde betalt, men der var ingen dækning på kontoen.

Se også: Nægter at hjælpe kæresten i Luksusfælden: Det er hendes gæld, ikke min

Også et problem for de lejere, han har i lejligheden. De betaler kun ham, hvis han kan bevise, at han har betalt sin leje. Han glemte så bare at fortælle, at det havde han så ikke alligevel.

Desuden har han brugt det depositum, lejerne kom med, da de flyttede ind.

'Jeg er ikke et godt menneske, en god udlejer, far og søn', lyder det fortvivlet fra polakken.

Er Bartosz indstillet på at følge den hestekur, det kræver at få styr på økonomien? Foto: TV3
Er Bartosz indstillet på at følge den hestekur, det kræver at få styr på økonomien? Foto: TV3
 

Dundrende underskud
Bartosz arbejder deltids som buschauffør, men derudover har han åbnet en massageklinik. 'Jeg har varme i fingrene, som gør godt', og han mener, den går 'ikke fantastisk, men godt'. Det er ikke lige det indtryk, eksperterne får, da de har gennemgået tallene.

Faktisk er det en dundrende underskudsforretning, som har kostet ham 43.000 kr. i dens levetid. De ser ingen anden udvej, end at han lukker ned og får solgt alt det udstyr, han har investeret i butikken - og som han siger, 'det er vigtigt ikke at gå ned på udstyr'.

Se også: Luksusfælden: 70.000 kr. til 'fis og ballade'

I alt har Bartosz gæld for 563.000 kroner, og han vil aldrig blive gældfri, for - som eksperterne forklarer - han betaler jo ikke af på den.

Er Bartosz indstillet på at følge den hestekur, der bliver stillet ham i udsigt for at få styr på sin økonomi - eller skal den bare sejle videre?

'Luksusfælden' på TV3 i aften kl. 20.00

 

Mest læste i flash!
Hent flere