Luksusfælden: Man skulle være et skarn hvis...

Det kører på skinner for Brian og Susanne, der er gældfrie om bare seks år

Det var ikke altid lige let at få de økonomiske realiteter serveret, men det endte jo fint for Brian og Susanne. Foto: TV3
Det var ikke altid lige let at få de økonomiske realiteter serveret, men det endte jo fint for Brian og Susanne. Foto: TV3

- Man skulle være et skarn, hvis vi klagede over 'Luksusfælden', siger 54-årige Brian fra aftenens udsendelse.

Et udsagn, det er svært at argumentere imod.

I løbet af programmet blev det gjort klart, at Brian og hans kone, Susanne, havde fået barberet en million kroner af deres gæld på knapt 1,6 mio. kr., så drømmen om at blive gældfri, inden de blev pensionerede om 13-14 år, i den grad ser ud til kunne lade sig gøre.

Se også: Luksusfælden: Det går fint

Også længe inden da.

Brian og Susanne bliver nu gældfrie inden pensionen. Foto: TV3
Brian og Susanne bliver nu gældfrie inden pensionen. Foto: TV3
 

Parret vil såmænd ikke skylde en krone væk om kun seks år - hvis de da ellers overholder de økonomiske betingelser, der blev opstillet af luksus-eksperterne, Carsten Linnemann og Kenneth Hansen.

Og det gør de, forsikrer Brian, der sammen med Susanne havde lejligheden fuld af gæster til at se aftenens program.

- Fuldstændig og uden problemer. Det kører på skinner, siger Brian om de nye økonomiske realiteter, der har betydet farvel til mange af de poster, som de foretrak at bruge penge på før i tiden, fremfor at afdrage på monster-gælden, der hovedsageligt stammede fra et restaurant-eventyr på Lolland, som var kuldsejlet for ni år siden.

Se også: Økonomi og kærlighed på vippen

- Vi ser på en lys fremtid, og vi har også en god familie, der hjælper os. Det var ret imponerende at vi kunne gå i banken og få et budget-konto. Det har vi ikke kunne gøre i 100 år. Pludselig kunne vi snakke med banken igen. Det er sgu da meget fedt.

Parret ser nu lyst på fremtiden. Foto: TV3
Parret ser nu lyst på fremtiden. Foto: TV3
 

- Det siges sidst i programmet, at I har fået yderligere besparelser ud af forhandle med nogle kreditorer. Hvad går det ud på?

- Udover den regning i programmet, som blev reduceret til 2.000 kr., betalte vi også tre andre kreditorer ud. Vi havde pengene ved hjælp af det, vi havde solgt, og så ringede jeg rundt til dem. De gik længere ned, og så kunne vi lige så godt 'knalde dem af'. Det sparede os for næsten 900 kr., som vi så kan bruge på at afdrage 1900 kr. på skattegælden istedet for 1.000. På den måde går det jo dobbelt så hurtigt at blive skatten kvit, beregner Brian glad.

Se også: Opgivet af 'Luksusfældens' eksperter: Sådan går det i dag

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen