Luksusfælden: Sorgløs luksus for lånte penge

Mikkel fra Løgstør står i gæld til halsen - bl.a. forårsaget af ludomani

Mikkels sidste dag med bilen. Foto: TV3
Mikkels sidste dag med bilen. Foto: TV3

33-årige Mikkel fra Løgstør har levet et luksusliv med spritny bil, dyre restaurant-besøg, tatoveringer, elektronik - og ikke mindst spil på nettet, der i den grad har taget overhånd, så han selv lod sig registrere som ludoman og derfor ikke kan spille, hvor han skal have kreditkortet frem for at gøre det.

Men det stoppede ham nu ikke. Så fik han i stedet venner til at spille for sig, eller han tog ned i kiosken og købte lotto-kuponer, eller hvad han nu havde brug for.

- Trangen er der stadig. Ludomani er som narkomani, du skal have dit fix, forklarer Mikkel, der det seneste år har spillet for 39.000 kr.

Mikkel med mor og lillesøster. Foto: TV3
Mikkel med mor og lillesøster. Foto: TV3

Se også: Luksusfælden: Storrygere har ikke råd til medicin til 40 kroner

Økonomien er mildt sagt løbet løbsk, selvom man ikke kan påstå, at han har dyr husleje og problemer med at få mad.

Han bor gratis hjemme hos mor, og hun sørger både for, at han ikke går sulten i seng, og at han også har noget rent tøj at tage på.

Grænsen nået
Men nu er hun også ved at have fået nok.

- Grænsen er ved at være nået, siger hun og håber inderligt, at Mikkel snart begynder at tage ansvar for sit eget liv.

Derfor har moderen, Ellen, og lillesøster, Stine, tilkaldt 'Luksusfælden' - uden Mikkels viden - for at få ham til at forstå, at skeen skal tages i den anden hånd.

Se også: Luksusfælden: Dumheder i kærlighedens navn

- Jeg har nærmest ondt af dig, lyder det fra Jan Swyrtz, da han og Kenneth Hansen hører om Mikkels på overfladen sorgløse tilværelse, hvor alt bliver serveret for ham.

Men så nemt er det nu heller ikke. Mikkel har optaget lån på lån på lån for at opretholde en facade af, at han da sandelig ikke manglede noget.

Indrømmer han.

Jan Swyrtz og Kenneth Hansen med Mikkel og lillesøster Stine. Foto: TV3
Jan Swyrtz og Kenneth Hansen med Mikkel og lillesøster Stine. Foto: TV3
 

Gældfri om 22 år
Bare det seneste halvandet år har han lånt 500.000 kroner - penge, der er smuldret mellem fingrene på ham til bil til 195.000 kr., mærkevare-tøj, dyre Michelin-restauranter - og så selvfølgelig spil.

Alene i én måned har han optaget lån for 65.000 kr. til tårnhøje renter, selvom han hver måned har en løn på 23.300 kr. udbetalt.

I alt er gælden 150.000 kroner højere, så det ser sort ud.

Eksperternes opstilling slår hårdt og kontant fast, at han først vil være gældfri om 22 år - og det vel og mærke, hvis han følger alle deres råd til punkt og prikke.

Det omfatter af med bilen, finde et job tættere på Løgstør, og så præsenterer de en et-værelses lejlighed for ham til 3.000 kr.

Den synes han er for lille, når han hver anden uge har sine to børn fra et forlist forhold. Men finder han en lejlighed til bare 1.000 kr. mere om måneden, vil det betyde 10 år ekstra, før han er gældfri.

Men så slemt behøver det måske ikke at gå... 

'Luksusfælden' i aften på TV3 kl. 20.00.

Se også: Luksusfælden: Ro i lejren

25 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!