Luksusfælden: TV-porno af værste slags

Diana bestemt ikke tilfreds med forløbet af optagelserne

Det gik op i hat og briller for aftenens deltager i 'Luksusfælden', 36-årige Diana fra Rønnede på Sydsjælland.

TV3-eksperterne meddelte, at de ikke kunne lave et budget, efter at hun havde brugt for mange penge til mad og på diverse-kontoen i den måned, der gik, inden Carsten Linnemann og Mete Reissmann skulle vende tilbage med det endelige resultat af forhandlinger med de mange kreditorer.

Se også: TV-vært melder fra: Jeg er gravid

Det fik Diana med en gæld i overkanten af halvanden million kroner til at melde sig helt ud. Uanset, hvor meget Reissmann forsøgte at overtale Diana til at høre hendes forklaring.

 

- Jeg synes ellers, jeg gjorde alt, hvad de bad mig om. Jeg havde bare brugt for meget på mad-budgettet, men jeg forklarede også, at jeg havde mit barn hjemme to uger i somerferien, og at jeg ville få 1.000 kr. tilbage fra bostedet, hvilket jeg kunne dokumentere.

- Men det nævnte de slet ikke noget om, hvilket var typisk for processen, som jeg synes var tv-porno af værste slags. De taler grimt til folk, klipper ting ud, der kunne tale til min fordel, så det hele tiden er i deres favør.

Se også: 61-årig transperson i Luksusfælden: Ghanesisk kone eller tvangsauktioner

- Tror du da ikke, de har været interesseret i at hjælpe dig?

- Jeg kan ikke forstå, at de ikke kunne hjælpe med noget som helst, når de har hjulpet mange, der er lige så dårligt stillet som mig.

- De sagde jo, at det var fordi, du havde brugt for mange penge?

- Det skulle da ikke forhindre dem i at forhandle med kreditorerne. Det skulle de jo have gjort, inden de kom tilbage, da den måned var gået. Jeg har talt med tre af  kreditorerne, som jeg har indgået en aftale med. De siger, de ikke har hørt fra eksperterne, selvom de siger, de har talt med dem alle sammen. Det virker lidt mærkeligt.

-  Jeg fortryder stort, at jeg meldte mig til 'Luksusfælden', men hvis folk kan få lidt underholdning ud af det, så har jeg da gjort noget godt i hvert fald, lyder det galgenhumoristisk fra Diana.

Se også: Kendt tv-vært misbrugt: - Det er så groft

276 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere