Ulrik fra 'Gift ved 1. blik' med i Robinson

Singlefyren deltager i 'Robinson Ekspeditionen'

Ulrik Pihl har altid været fan af programmet, og til efteråret er han selv med. Foto: TV 3
Ulrik Pihl har altid været fan af programmet, og til efteråret er han selv med. Foto: TV 3

- Det har været hårdt, udfordrende og en på mange måder vild oplevelse.

Sådan lydet det fra den 36 årige fynbo Ulrik Pihl, der i foråret var en af de deltagere, som tog på det strabadserende tv-eventyr i Filippinerne.

Natasha, Kim og Caroline skal holde sult, kryb og hinanden ud på de øde øer i årets 'Robinson Ekspedition'. Fotocollage: TV3 TV3underholdning - 13. jun. 2016 - kl. 11:59 Botox-kongen, model-kæresten og 'Paradise'-Caroline med i 'Robinson'

Under ekstreme forhold og for rullende kameraer skal deltagerne kæmpe om mad og dyste mod hinanden for til sidst at stå tilbage som vinder af 'Robinson Ekspeditionen' 2016 og en check på en halv million kroner.

- Når man er hjemme i Danmark, er man vant til, at man kan åbne køleskabet eller gå ud og handle, og det kan man bare ikke der. Det var hårdt at gå uden mad i så lang tid. Det er virkelig svært at beskrive. Man skal prøve det, og det er ikke fordi, jeg under nogen at prøve det. Man når et stadie, hvor kroppen langsomt stopper med at fungere, og man næsten ikke kan overskue noget som helst, siger Ulrik.

Se også: Det vidste du ikke om Ulrik fra 'Gift ved første blik': Fraskilt far og fanatisk løber

Vil ikke prioritere anderledes
Sulten var dog ikke nødvendigvis det værste for Ulrik. Også afsavnet til sønnen var slemt.

- Jeg fik sat i perspektiv, hvad det var, jeg gerne ville gøre anderledes, når jeg kom hjem. Jeg vil prioritere min søn noget mere. Han er lige på tærsklen til at blive teenager, og lige pludselig er det ikke så sjovt at være sammen med far mere, siger Ulrik, der stadig er single.

- Det kunne også være noget, jeg godt kunne tænke mig at lave om på, fortæller Ulrik, der i Danmark ofte løber flere maraton om ugen. Det kunne han selvfølgelig ikke, mens han var 'låst' til en strand på en øde ø i Filippinerne.

- På en eller anden måde var det faktisk rart, og jeg tror, min krop har haft godt af pausen. Jeg er dog glad for at komme hjem og løbe igen, men det er også hårdt at komme i gang igen.

- Produktionen får ofte skudt i skoene, at deltagerne ikke kan genkende sig selv, når de ser det færdigklippede program. Frygter du det?

Har ikke fortrudt noget
- Jeg er tilfreds med min egen præstation dernede. Jeg synes, jeg får vist, hvem jeg er, og hvad jeg står for. Men det er klart, at det er et tv-program, og de skal klippe det ned til noget kort. Selvfølgelig har jeg lidt bekymring for, hvordan jeg fremstår, men jeg har ikke gjort noget dernede eller sagt noget dernede, som jeg har fortrudt. Jeg har forsøgt at være mig selv hele vejen igennem, og det synes jeg faktisk, jeg er sluppet helt godt fra.

Se også: Ulrik fra 'Gift ved første blik': Folk tror jeg er sexfreak

Det gav ikke mening at fortsætte forholdet, mener Ane, som tog vielsesringen af efter bryllupsrejsen. (Foto: Jakob Mydtskov/DR) TV - 3. nov. 2015 - kl. 20:43 Ane fra ’Gift ved første blik’: Fortryder sex på bryllupsnatten

- Nu bliver du et kendt ansigt i Danmark igen. Hvad betyder det for dig?

- Dengang med 'Gift' var det, fordi der var fire mennesker (eksperterne, red.), der havde lyst til at hjælpe mig med noget, jeg ikke kunne finde ud af. Og om der er kamera på eller ej, betyder ikke noget. Og det der kom bagefter, kan jeg godt leve med. Det samme med 'Robinson'. Der er kamera på, og det lever jeg med. 'Robinson' har altid været noget, jeg gerne ville, og nu var muligheden der, og så var det svært at sige nej. Men det er ikke noget, jeg higer efter - at blive kendt, slår Ulrik fast.

- Jeg har fået nogle gode og tætte venner dernede, og mange af dem var rigtige sympatiske mennesker, fortæller Ulrik om opholdet på Filippinerne. Foto: TV 3
- Jeg har fået nogle gode og tætte venner dernede, og mange af dem var rigtige sympatiske mennesker, fortæller Ulrik om opholdet på Filippinerne. Foto: TV 3
 

7 kommentarer
Vis kommentarer