110.000 kroner for en date med verdensstjernen

Matrix-stjernen Keanu Reeves har sat sig selv på auktion til en internet-date på Zoom - er det noget for dig?

Den 55-årige Keanu Reeves kan stadig  tiltrække sig damernes opmærksomhed. Foto: Getty Images.
Den 55-årige Keanu Reeves kan stadig tiltrække sig damernes opmærksomhed. Foto: Getty Images.

Netop nu giver den 55-årige Hollywood-stjerne Keanu Reeves en af sine mange fans en chance for en 15 minutter lang internet-date på platformen Zoom Cloud Video. Han har nemlig sat sig selv på auktion i forbindelse med en indsamling af penge til kræftramte børn arrangeret af velgørenhedsorganisationen Camp Rainbow Gold.

Det skriver flere medier - heriblandt CNN.

Den, der byder det højeste beløb, vinder retten til den 'intime' internet-date med verdensstjernen. Mindste-beløbet på daten blev sat til 10.000 dollars svarende til  66.000 danske kroner. Men en anonym fan har allerede budt et svimlende beløb på hele 16.600 dollars - svarende til 110.000 danske kroner - for den eftertragtede date.

Her er Keanu Reeves fotograferet for fire dage siden, mens han var på en privat date med sin kæreste Alexandra Grant. Foto: Ritzau Scanpix.
Her er Keanu Reeves fotograferet for fire dage siden, mens han var på en privat date med sin kæreste Alexandra Grant. Foto: Ritzau Scanpix.
 

Hvis der skulle være en fanatisk fan her i Danmark, der har lyst til at byde mere end 110.000 kroner for en date med Keanu Reeves, har du muligheden for at gøre det her på Camp Rainbow Golds hjemmeside.

På hjemmesiden præsenteres internet-daten således:

'En lille en til en-seance med Keanu. Bill & Ted. Speed. The Matrix. John Wick. Du kender ham. Du elsker ham. Det er er nærmest uvurderligt. Nu har du chancen for at gå på Zoom med ham fra dit eget hjem. Gør dine spørgsmål parat og glæd dig til at tilbringe 15 minutter med skuespilleren, filminstruktøren, produceren og musikeren Keanu Reeves'.

Auktionen slutter på mandag, og selve internet-daten skal finde sted den 6. juli.

Sådan så Keanu Reeves ud i 2003 i sin rolle i filmen 'Matrix Reloaded'. Foto: Shutterstock/Warner Brothers.
Sådan så Keanu Reeves ud i 2003 i sin rolle i filmen 'Matrix Reloaded'. Foto: Shutterstock/Warner Brothers.
 

1 af 3 Sådan så Keanu Reeves ud i 2003 i sin rolle i filmen 'Matrix Reloaded'. Foto: Shutterstock/Warner Brothers.
2 af 3 Her er Keanu Reeves fotograferet for fire dage siden, mens han var på en privat date med sin kæreste Alexandra Grant. Foto: Ritzau Scanpix.
3 af 3 Den 55-årige Keanu Reeves kan stadig tiltrække sig damernes opmærksomhed. Foto: Getty Images.
25 kommentarer
Vis kommentarer