Den 13-årige skuespiller Laurel Griggs, der som seksårig var med i 'Cat On a Hot Tin Roof' sammen med Hollywood-skuespilleren Scarlett Johansson, døde den 5. november og blev begravet den 8. november.
Men nu har flere medier også offentliggjort dødsårssagen. De skriver, at Laurel Griggs døde i forbindelse med et voldsomt astma-anfald.
Det skriver flere medier heriblandt Fox News og New York Post
Hendes bedstefar David B. Rivlin har også i et opslag på Facebook bekræftet, at hans barnebarn Laurel Griggs døde af et astma-anfald.
Bedstefaren skriver følgende:
'Det er med tungt hjerte, at jeg deler denne sørgelige nyhed. Mit smukke og talentfulde barnebarn, Laurel Griggs, er pludselig død efter et voldsomt astma-anfald. På hospitaltet Mount Sinai forsøgte man heroisk at redde hendes liv. Men nu er hun hos englene.'
Davd B. Rivlin har også sagt følgende om sit barnebarn:
'Verden har mistet en rigtig prinsesse, der kun ønskede at gøre fremtiden lykkelig for alle. At spille skuespil var en drøm, der gik i opfyldelse. Og hun havde store planer for fremtiden.'
Laurel Griggs har også medvirket i musicalen 'Once' i 17 måneder, hvor hun spillede Ivanka. Det er det længste, nogen har haft den rolle.
Ud over teater nåede den unge Laurel at medvirke i flere reklamer og lagde stemme til animationsfilm.
Hun har også medvirket i 'Saturday Night Live' og filmen 'Cafe Society'.
På sin Imdb-side bliver hun betegnet som en dygtig og hårdtarbejdende skuespiller, der tog sit erhverv meget seriøst.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.